Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

en rolig ferie, der skulle bruges til refleksion over statens problemer. Han fik øje på kassen;
han bjærgede og åbnede den. Han blev overrasket over at finde en henrivende pige i kassen.
Hun havde charmerende og strålende øjne og en glorie af guddommelig glans. Sumanthra blev
overvældet af medlidenhed. Han talte blidt og venligt til pigen: ”Lille du! Hvordan er det gået
til, at du blev lukket inde i denne kasse?”
3.8. Hun svarede: ”Herre, jeg er prinsesse fra Kosala kongedømmet; mit navn er Kausalya.
Jeg har ingen viden om, hvordan jeg er havnet inde i kassen, eller om hvem der lukkede mig
ind i den. Jeg legede med mine venner i paladsets parker. Jeg husker ikke, hvad der skete
med mig.” Hendes enkle og oprigtige udtalelse rørte ham. Han sagde: ”Udelukkende dæmoner
tyr til sådanne barbariske kneb. De er hinsides menneskelig fatteevne! Jeg vil bringe dig
tilbage til din faders varetægt. Kom med mig! Lad os straks drage af sted.”
3.9. Sumanthra satte hende op i sin herskabsvogn, og sammen drog de til Kosala. Her
tilbageleverede han pigen til kongen, hvorefter han over for hoffet i detaljer redegjorde for
sagen, så vidt han nu kendte til den.
3.10. Kongen udspurgte Sumanthra om forskellige ting. Herigennem erfarede kongen, at
Sumanthra var ingen ringere end første-ministeren ved Dasaratha’s, kongen af Ayodhya’s, hof.
Ligeledes erfarede han, at Sumanthra’s herre stadig var ugift. Denne opdagelse fyldte kongen
med glæde. Han sagde: ”Minister! Du bragte mit barn tilbage til mig; du reddede hende fra
tilintetgørelse. Jeg har derfor besluttet at bortgifte hende til din herre. Vær venlig at informere
kongen om mit tilbud.” Han ærede Sumanthra med en behørig ceremoni og sendte ham
derefter af sted med hoffets brahmin og passende gaver.
3.11. I detaljer fortalte Sumanthra kong Dasaratha alt, hvad der var sket. For at bekræfte, at
han accepterede tilbuddet, sendte Dasaratha sin egen hof-brahmin af sted med Kosala’s hofbrahmin.
Tillige medbragte de mange lykkebringende gaver fra Dasaratha. Datoen og
tidspunktet for brylluppet blev fastsat. Ledsaget af et imponerende opbud af kavaleri, infanteri,
elefanteri og stridsvogne begav Dasaratha sig til Kosala’s hovedstad. Musikken fra orkesteret,
der drog af sted sammen med kongen, hørtes langt op i himlen og gav genlyd fra horisonten.
Brylluppet mellem Dasaratha og Kausalya blev fejret med eklatant pragt og storslåethed.
Kosala’s konge trak Sumanthra hen til sig og sagde: ”Du er den person, der er årsagen til
denne lykkelige begivenhed. Jeg ved selvfølgelig, at intet kan ske, uden det er Guds vilje. Ikke
desto mindre må jeg spørge, hvordan jeg kan betale den gæld, jeg skylder dig, og vise dig min
taknemmelighed? Vær venlig at ære følgende tilbud ved at acceptere det: Bliv gift endnu i dag
her i min hovedstad. Hvis du indvilliger, vil jeg sørge for festligholdelsen af den glædelige
begivenhed allerede i dag.”
3.12. Dasaratha og Sumanthra gav begge deres samtykke til forslaget. Sumanthra blev gift
med datteren af Veeradasa fra Ganga-slægten. Nyheden om at både kongen og førsteministeren
var blevet gift på samme dag og samme sted spredtes ud over hovedstaden; ja
endog ud over hele kongeriget! Folket blev opfyldt af forundring og henrykkelse.
Festlighederne varede tre dage. Den brede befolkning blev underholdt af musik, skuespil, dans
og andre former for underholdning. Både nat og dag var fyldt med opstemthed og glæde.
3.13. På den fjerde dag påbegyndte Dasaratha hjemrejsen til Ayodhya. I kongens følge
befandt hans dronning og hofmænd sig tillige med første-minister Sumanthra og dennes brud
og hendes ledsagere. Under folkets jubel drog de ind i hovedstaden. Kongens undersåtter
jublede over både kongens og ministerens ægteskab. Folk dansede rundt i gaderne og råbte
hurra, lige til de blev hæse. Folk tog opstilling i gaderne for at se deres dronning. De stænkede
rosenvand på de gader, hvor brudeparret kom, og de bød dem velkommen ved at svinge
kamferflammer.
20