Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

vente, indtil Bharatha kommer tilbage; på en eller anden måde vil de værne om liget.
Bharatha vil aldrig indvillige i at acceptere tronen og derved blive konge. Under sådanne
omstændigheder er han ikke berettiget til at røre legemet eller udføre ligbrændingsritualerne.
Kom! Lov mig i det mindste, at du vil bede ham udføre ritualerne ved min ligbrænding”,
bønfaldt han. Dasaratha fortsatte: ”Selvfølgelig er jeg sikker på, at du vil love mig det. For du
stiler jo mod den lyksalighed, du håber at opnå ved at blive enke. Hvad er det helt præcist, du
håber på. Fortæl mig det. Oh du afskyelige slange! Du er blevet forvandlet til en dæmon; du er
nu helt igennem en dæmon! Er du i færd med at nedbryde og begrave Raghu-dynastiet (et
andet navn for Ikshvaku-dynastiet), den kongelige slægt? Er det din grundliggende natur, der
nu kommer op til overfladen? Eller er det en eller anden mystisk guddommelig skæbne, der
fastholder din tanke, og på denne besynderlige måde tvinger dig til at handle mod din vilje?
Det er hinsides min formåen at fatte hemmeligheden.”
10.48. Mens Dasaratha på denne måde blev plaget i sit sind, var over halvdelen af natten
gået. Kongen stønnede og jamrede sig som en mand i stor smerte; en mand der var hjemsøgt
af en dødelig sygdom. Han var indfanget i smertens net.
10.49. Nu forsøgte Dasaratha at gøre, hvad han kunne for at opnå Kaikeyi’s kærlighed og
overtale hende til at give sit samtykke til Rama’s kroning. Ved hjælp af sukkersøde ord
begyndte han at smigre hende. ”Oh dronning! Du er selve legemliggørelsen af gunstighed og
fremgang. Længe har jeg behandlet dig, som var du mit åndedrag. Du har også plejet og
beskyttet mig, som var jeg selve dit hjerte. Kom, lad os tilbringe de år der er tilbage uden at
give plads for skandaler vedrørende uenigheder. Lad os være fredfyldte og lykkelige i resten af
vores tildelte liv. Oh henrivende prinsesse! Jeg vil ikke leve mange år endnu. Gennem mit liv
har jeg været berømt som en vedholden tilhænger af sandhed, og af den grund ærede alle
mennesker mig. Over for den store offentlige forsamling har jeg svoret, at Rama i morgen vil
blive kronet som tronfølger. Forestil dig, hvordan mine undersåtter vil foragte mig, hvis
begivenheden ikke finder sted! Forestil dig, hvordan de vil håne mig! Du reddede mig den dag
midt i kampen mellem guderne og dæmonerne. Svigter du mig nu, hvor noget, der er endnu
værre, truer mig? Det er hverken retfærdigt eller passende. Godt, jeg vil skænke dig hele
kongeriget i medgift. Du kan selv krone Rama i morgen. Hvis du gør det, vil Bharatha også
blive meget lykkelig. Ikke blot vil han blive lykkelig. Ministre, vismænd, ældre, lærde,
almindelige borgere – hele befolkningen vil være taknemmelig, og de vil takke dig for det. Din
berømmelse her på Jorden vil vare evigt. Modsat vil der ske det, at hvis du lægger hindringer i
vejen for Rama’s kroning, så vil hele verden gennemhegle og fordømme dig. Selv din søn vil
kritisere dig og rage uklar med dig. Din grusomme fantasi vil styrte dig i fordærvelse. Desuden
vil den bringe skam over den kongelige slægt. Du vil blive målet for de ’fyråb’, som landets
yngste vil slynge efter dig. Tænk over disse muligheder! Gør dig fortjent til evig berømmelse.
Stands din list med at ville forhindre kroningen. Du bør krone Rama med dine egne hænder i
morgen!”
10.50. Dasaratha beskrev den glæde, Kaikeyi kunne opnå, hvis hun udførte denne generøse
handling. Han gjorde det med venlige, lokkende ord, som han udspekuleret satte sammen.
Han håbede på at behage hende ved udsigten til, at hun selv skulle krone tronfølgeren. Men
Kaikeyi afbrød ham og sagde: ”Konge! Dine ord forekommer mig at være besynderlige og
meningsløse. Du forsøger at løbe fra det løfte, du afgav under ed. For at dække over din synd
binder du mig en fascinerende historie på ærmet! Nej. Tusinder af sådanne kneb vil ikke formå
mig til at ændre mit standpunkt. Du sagde selv: ”Ønsk dig lige, hvad du vil; jeg vil opfylde
dine ønsker.” I stedet for at handle i henhold til det løfte, stiller du en flot samling af suk og
støn til skue. Det er ikke passende for en mand i din position. Gennem din egen opførsel
undergraver du dit eget omdømme og din egen ære. Jeg er ikke på mindste måde ansvarlig for
din sorg og bekymring. Genkald dig erklæringerne fra de mennesker, der mestrer ’rigtig
handling’, om, at sandhed er den højeste form for retskaffenheds-princip. Også jeg har baseret
min anmodning om at få opfyldt de lovede ønsker på det samme retskaffenheds-princip. Som
det sømmer sig for en tilhænger af ’rigtig handling’, gav du dit samtykke og sagde: ”Godt! De
112