Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Fuldbyrdelsen fører mennesket tværs over dualiteternes mørke hav hen til Den iboende og
transcenderende Ene.
1.9. Ramayanaen skal læses, ikke som en beskrivelse af et menneskes livsforløb, men som en
beretning om en avatars (Guds inkarnation) komme og virke. Gennem sine egne erfaringer må
mennesket med beslutsomhed bestræbe sig på at forstå og virkeliggøre de idealer, der
åbenbares i denne beretning. Gud er alvidende, allestedsnærværende og almægtig. De ord
Gud udtrykker, mens Han er personificeret og legemliggjort i menneskelig skikkelse; de
handlinger Han beslutter sig for at hengive sig til i løbet af sit jordiske ophold - alle er de
uransagelige og overordentlige betydningsfulde. Hans budskabs dyrebare kilder letter
menneskehedens vej mod befrielse. Opfat ikke Rama som en af Sol-dynastiets efterkommere;
eller som regent i Ayodhya’s kongerige; eller som kong Dasaratha’s søn. Disse forbindelser er
blot underordnede, tilfældige og uvæsentlige. Denne fejltagelse begås i almindelighed af
nutidens læsere. De er udelukkende opmærksomme på de personlige forhold og på
tilhørsforholdene mellem de personer, der indgår i den historie, de læser. Læserne fordyber sig
ikke i de menneskelige værdier, som historiens personer repræsenterer og demonstrerer.
1.10. Følgende eksempler blot for at uddybe førnævnte fejltagelse: Rama’s fader havde tre
hustruer; den første var sådan og sådan, den anden var af den og den natur, den tredje havde
de og de karaktertræk! Hendes tjenestepiger var af den ubehagelige type......... De krige
Dasaratha, faderen, udkæmpede, var karakteriseret ved disse ejendommeligheder.................
disse specielle forhold........ På den måde fører fantasien og forestillingen læserne på vildspor.
De føres ind på ligegyldighedens og fantasiens område, idet fantasien og forestillingen får dem
til at negligere den værdifulde kerne. Folk erkender ikke, at studiet af Historien om Rama skal
berige deres liv og gøre det meningsfuldt og værdifuldt frem for at tilfredsstille begæret efter
sølle kendsgerninger og banale forestillinger. Beretningernes gyldighed og værdi ligger gemt
dybt i kendsgerningerne og gøder dem som underjordiske vandløb gøder planter. Bær
hengivenhedens og troens briller; så vil øjet skænke dig den rene visdom, der befrier dig og
skænker dig evig lyksalighed.
1.11. Ligesom mennesker presser saft ud af det fiberholdige sukkerrør og kun drikker den
søde saft; ligesom bien suger honning af blomsten, fuldstændig ligeglad med dens symmetri
og farve; ligesom møllet flyver hen imod flammens strålende lys, idet den ignorerer varmen og
den uundgåelige katastrofe – på samme måde bør den åndeligt søgende længes inderligt efter
at tilegne sig evnen til at føle medfølelse. Den medfølelse som Ramayanaen er gennemtrængt
af. Den åndeligt søgende bør ikke ænse andre temaer. Når en frugt er spist, smider vi
skrællen, frøene og fibrene væk. Det er ifølge naturens orden, at frugten har disse
bestanddele! Ikke desto mindre er der ingen, der kunne tænke sig at spise dem, blot fordi man
har betalt for dem! Ingen kan sluge frøene og fordøje dem. Ingen kan tygge den ydre skal. Det
samme gør sig gældende med denne ’Rama frugt’, der kaldes Ramayanaen. Dæmonernes,
uhyrernes og ligesindedes fortællinger danner skallen; disse onde mænds ondsindede
handlinger er de hårde, ufordøjelige frø; de sanselige og verdslige beskrivelser og
begivenheder er det ikke alt for smagsfulde fiberstads, men de er alle vigtige bestanddele for
den nærende saft.
1.12. De, der søger den søde medfølelse i Rama-frugten, bør koncentrere sig mere om den
centrale beretning frem for de supplerende detaljer, der forskønner eller nedgør den. Lyt til
Ramayanaen i denne sindsstemning; det er den bedste form for åndelig lytning.
1.13. Ved en bestemt lejlighed faldt kejser Parikshith for vismanden Suka’s fødder og bad om
oplysning vedrørende et forhold, som havde givet anledning til stor undren hos ham. ”Mester!
Der er noget, der i lang tid har været en gåde for mig. Jeg ved, at du kan løse gåden for mig,
og at ingen andre kan. Jeg har lyttet til fortællingerne om mine forfædres liv. Fortællingerne
har omfattet forfædre, lige fra den første, den mægtige Manu (menneskehedens stamfader),
og frem til mine bedstefædre og min fader. Jeg har omhyggeligt studeret disse historier. Jeg
9