Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

varetægt. Sumanthra begav sig meget hurtigt til paladset for at viderebringe nyheden. Han fik
fremskaffet offergaverne og vendte hurtigere end forventet tilbage til ashrammen.
5.7. Ifølge Vasishta’s forslag havde drengene i mellemtiden pakket deres ejendele, og alle
deres ting var læsset i den kongelige herskabsvogn. Efter ordre fra deres fader ærede de deres
guru. Ifølge det foreskrevne ceremoniel overrakte de ham gaver, knælede for ham og bad om
hans tilladelse til at drage hjem.
5.8. Vasishta trak drengene til side; trykkede deres hænder og klappede dem på hovedet. Han
velsignede dem, og meget modstræbende tillod han dem at drage af sted. Adskillelsens smerte
fik tårerne frem i hans øjne. Han fulgte sine disciple hen til vognen. Drengene steg op i den, og
vognen kørte bort. Mens de kørte af sted, vendte de sig om og rettede blikket mod guruen.
Med håndfladerne samlet så de i hans retning, indtil vognen var langt væk. Også Vasishta blev
stående på samme sted. Hans kinder var våde af tårer. Dasaratha bemærkede det bånd, der
var mellem guruen og disciplene; kongen var i høj grad tilfreds.
5.9. Drengene nåede hjem. Med tungt hjerte var drengenes guru i mellemtiden gået ind i sin
hytte. Ligegyldigt hvor han vendte blikket hen, så han mørke – og intet lys. Han frygtede, at
den tilknytning, han havde udviklet, ville vise sig at være et snærende bånd. Derfor besluttede
han sig for at sætte sig til at meditere for på den måde at undertrykke erindringens voksende
bølger. Snart overvandt han den ydre illusion og smeltede sammen i indre lyksalighed. Han
indså, at drengene var legemliggørelser af menneskelivets fire mål: ’Rigtig handling’, rigdom
(læs: Den højeste visdom) begær efter at opnå befrielse samt befrielse. Ligeledes indså han,
at de havde antaget menneskelig skikkelse for, på Jorden, at genoprette disse storslåede
idealer vedrørende venlig og korrekt levevis. Denne indsigt skænkede ham uforstyrret fred.
5.10. Dasaratha besluttede sig for at supplere den uddannelse, drengene havde fået, med en
uddannelse i brug af våben. Han tilkaldte derfor en ekspert i bueskydning og eksperter i anden
våbenbrug. Han sørgede for, at der blev gjort forberedelser til, at drengene kunne lære
videnskaben om angreb og forsvar. Men hvem kan siges at være disse drenges lærere? De
drenge, der allerede mestrede ethvert studieområde. Drengene ’spillede’ blot menneskelige
roller og foregav at lære.
5.11. Hvem er i stand til at lære Ham, der holder i ’dukketeaterets’ snore, hvordan man
trækker i snorene? Hvem af dukkerne kan lære dukkeføreren at trække i snorene? Mennesker,
der ikke var i stand til at erkende deres egen virkelighed bag illusionens slør, bestræbte sig på
at træne drengene og lære dem de objektive færdigheder, der er nyttige i det verdslige liv.
Drengene var kommet for at redde verden fra katastrofe. Derfor måtte de være i og af verden,
så længe dette kunne fremme deres formål. Datidens mennesker forstod ikke drengenes
handlinger, for de var hinsides det menneskelige intellekt og den menneskelige
forestillingsevne. Hvis man bad disse mennesker forklare drengenes handlinger, ville de være
hjælpeløse. Men menneskeheden skulle lære de idealer, som drengene udlevede. Derfor viste
Rama sig som et stykke brændende kul dækket af aske; som en sø dækket af et tykt lag mos
eller som Månen skjult bag et skylag. Brødrene fulgte i Rama’s fodspor.
5.12. Rama og Lakshmana afslørede viden om krigskunst og færdigheder, som selv de
dygtigste instruktører ikke kendte noget til. Instruktørerne blev slået af forundring og blev
endda lidt ængstelige og bange. Men de fire prinser skød aldrig en pil mod et dyr eller en fugl.
De brød aldrig det løfte, de højtideligt havde afgivet om, at de udelukkende ville anvende
våben, når det var strengt nødvendigt. De ville aldrig anvende våben for at dræbe eller såre
nogen for deres egen fornøjelses skyld. Instruktørerne førte ofte drengene ud i skoven. Her gik
de på lange traveture og gennemførte skydeøvelser. Men når instruktøren fik øje på dyr eller
fugle og opfordrede prinserne til at skyde, kom de med indvendinger og sagde: ”Disse pile skal
ikke bruges mod uskyldige mål. De skal anvendes til at beskytte det gode, verdens velfærd og
til at tjene mennesket. Pilene er hos os for at tjene disse formål. Vi agter ikke at fornærme
33