Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

sørgelige historie om tronarvingens eksil, så han spildte ingen tid. Han gik straks i gang med
at gøre båden klar. Men der var noget, han var i tvivl om. Denne tvivl måtte han simpelthen
have fjernet. Han havde engang fået at vide, at Rama havde sat sin fod på et klippestykke, og
at dette klippestykke pludseligt var blevet transformeret til en kvinde. Var denne person den
samme Rama, eller var der tale om en helt anden person? Det var det spørgsmål, han stillede
Guha. Guha svarede: ”Min kære bådsmand! Sikke en god hukommelse du har! Jeg er glad for,
at du husker den begivenhed, der fandt sted for lang tid siden. Jeg er også glad for, at du
minder mig om den!” Med stor begejstring vendte han sig mod Rama og sagde: ”Rama! Lyt!
Denne mand, der tilhører min stamme, denne bådsmand, har i sit sind bevaret erindringen om
din storslåethed og herlighed. Han får mig nu til at huske, hvorledes du frigjorde Ahalya,
vismanden Gouthama’s hustru, fra den sten, som hun var blevet forbandet til at være. Mine
undersåtter blev i allerhøjeste grad foruroliget over den frygtelige forbandelse, der den gang
blev kastet på denne kvinde. De blev henrykte, da de fik at vide, at din guddommelige kraft
havde befriet hende. Oh hvor er mit folk heldigt, at det er bevidst om din guddommelighed!”
Med stor glæde beskrev Guha sin bådsmands tro og hengivenhed.
14.57. Nu gik Rama ned mod båden. Med håndfladerne samlet gik bådsmanden hen foran
Rama og sagde: ”Ramachandra! Hele mit liv har været umagen værd at leve på grund af den
gode skæbne, jeg gennemlever i dag. Den Rama, som jeg har hørt om for længe siden, er jeg i
dag i stand til at se. At jeg må ro dig, din gemalinde og din broder over Ganges, er den
belønning, jeg har gjort mig fortjent til gennem de akkumulerede fortjenstfuldheder, jeg har
optjent gennem mange tidligere liv. Jeg beder om at få opfyldt én bøn. Giv mig tilladelse til at
vaske dine fødder, før jeg ror jer over floden - og giv mig tilladelse til at stænke det vand, der
derved bliver helliggjort, ud over mit hoved.” Guha var ikke klar over, at hans undersåt,
bådsmanden, i den grad var hengiven over for Rama. Han var overrasket over den anmodning,
bådsmanden så ydmygt havde fremlagt for Rama. Guha var i allerhøjeste grad henrykt over,
at manden havde bedt om at få dette ønske opfyldt. Guha sagde: ”Lyt til mig, broder! Lad
Rama sætte sig op i båden. Så kan du der vaske hans fødder med vand fra Ganges, som du
kan tage op i en krukke. Det er ikke at udvise gode manerer at vaske Rama’s fødder, mens
han står på bredden.” Guha irettesatte bådsmanden for dennes urimelige ønske og
ligefremhed.
14.58. Men bådsmanden ville ikke give sig. Han bønfaldt: ”Herre! Du besidder umådelige
rigdomme. Jeg er en hjælpeløs fattig. Ved hjælp af den betaling, jeg modtager for at fragte
folk over floden, skraber jeg midler sammen til at underholde min familie. Jeg finder min
daglige indtjening utilstrækkelig til at forsørge selv min lille familie. Hvordan kan jeg være
lykkelig, hvis jeg mister selv denne lille indtægt? Derfor beder jeg dig venligst om ikke at
misforstå mig. Giv mig tilladelse til at vaske dine fødder inden du går op i min båd.”
14.59. Rama forstod godt det, der lå bag bådsmandens mærkværdige anmodning. Han
smilede, og idet han vendte sig om mod Sita, sagde han: ”Bemærkede du bådsmandens
angst?” Guha kunne ikke forstå, hvad det alt sammen skulle betyde, og hvorfor Rama havde
smilet. Guha var forvirret over sin undersåts opførsel. Guha sagde: ”Hallo bådsmand! Jeg
forstår ikke, hvad du taler om. Hvordan har udgifterne til at underholde din familie forbindelse
med din aktuelle pligt, nemlig at bringe Rama over floden, så han kan drage ind i skoven og
leve der? Kræver du større betaling af Rama for at udføre den opgave, du har arvet fra dine
forfædre? Hvis det er tilfældet, så afslører du blot din egen grådighed. Hvis din indtjening ikke
er stor nok til at forsørge din familie, så er jeg som leder af dette område parat til at supplere
den. Du skal ikke håbe på at få pengene af Ramachandra. Tag du dig af din pligt med at gøre
båden klar.” Guha blev vred over, at fyren så stædigt fastholdt sit ønske.
14.60. Bådsmanden anførte, at han havde hørt folk sige, at Rama’s fødder havde en eller
anden forunderlig kraft. Man havde fortalt ham, at når fødderne berørte en sten, forvandlede
den sig til en kvinde. Videre forklarede bådsmanden: ”Min båd er bygget ved at sætte mange
stykker tømmer sammen. Hvis hvert stykke tømmer bliver forvandlet til en kvinde, vil min
152