Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

ceremonien”, udtalte Dasaratha. Kongen var begejstret over forventningens opstemthed.
”Begynd straks at opføre de afspærrede områder og de tribuner, som de hellige skrifter
foreskriver til brug for de enkelte ritualer, selve offerstedet og andre hellige konstruktioner”,
sagde han.
9.21. Han knælede for den kongelige families guru, Vasishta, idet han bad denne om at føre
opsyn med processen. ”Mester! Alle, der har muligheden for det, vil komme til kroningen. Lad
os ikke udsætte den ved at vente på dem, der kommer langvejs fra. De kan opnå den samme
grad af glæde, når de hører, at Rama er blevet kronet. Antyd ikke, som en årsag til at udsætte
ceremonien, at vi er nødt til at invitere herskeren over Kekaya eller kong Janaka og derfor må
vente på deres ankomst. Giv din tilladelse til at højtideligholde kroningens hellige ceremoni så
tidligt som muligt”, bad han med håndfladerne presset mod hinanden.
9.22. Vasishta svarede: ”Store konge! Jeg har alt parat. Vi kan gå i gang, så snart du ønsker
det. Jeg har givet ordre om, at følgende skal være parat og til rådighed i morgen ved daggry:
De hundrede hellige krukker; tigerskindet; det overdækkede, afspærrede område og alt
tilbehøret til brug for ofringerne; materialerne der er foreskrevet i de hellige skrifter til brug for
tilbedelsesritualerne samt urterne og blomsterne. Men det er ikke alt. Jeg har også
tilkendegivet over for de væbnede styrkers fire hærenheder, at de skal være i galla. Jeg har
givet ordre til, at den majestætiske, kongelige elefant, Sathrunjaya, der har alle de
lykkevarslende kendetegn, som de hellige skrifter fastlægger, skal have det mest storslåede og
pragtfulde dækken over sig. Stråleglansens Hvide Paraply, imperie-dynastiets kongelige flag,
vil også være parat i paladset. Det præcise, lykkevarslende øjeblik er tillige blevet fastslået;
det vil blive i morgen.” Da Vasishta bekendtgjorde disse gode nyheder, blev befolkningen
overvældet af taknemmelig begejstring. De sprang rundt af glæde.
9.23. Gaderne blev omhyggeligt fejet og rengjort. Kunstfærdige mønstre blev malet på
gaderne og på de mure og bygninger, der vendte ud mod dem. Guirlander blev hængt op.
Buer, markiser og afskærmninger blev bygget hen over gaderne. Alle borgere havde travlt, og
alle var de glade. Hele byen arbejdede hurtigt og begejstret. Brahminerne og byens ledende
borgere tog afsked med Dasaratha og kom ud fra paladset. De udgjorde en sand strøm af
opstemthed og begejstret samtale. Ministrene og Vasishta gik ind i de indre sale sammen med
Dasaratha.
9.24. Dasaratha sendte bud efter Rama. Da de mødtes i Audiens-salen, forklarede kongen ham
alt om de ceremonielle formaliteter og ritualer, der var forbundet med kroningen. Han mindede
Rama om, at denne skulle være klar før solopgang, og kongen beskrev de forberedelser, Rama
skulle iagttage. Lakshmana hørte nyheden. Han løb hen til Kausalya, Rama’s moder, for at
overbringe hende de glædelige nyheder og for at give udtryk for sin glæde. Hun var ude af
stand til at beherske sin glæde; hun kunne blot vente på, at Rama kom til hende. Der var
meget kort tid til ceremonien skulle finde sted, og hele byen var bristefærdig af spænding.
Landsbyer i miles omkreds, og selv nabolandene, kendte snart til kroningen, for gode nyheder
spredes hurtigt. Ingen ventede på andre; så snart én hørte nyheden, skyndte vedkommende
sig til hovedstaden. Den menneskelige strøm, der flød hen ad alle vejene, der førte til
Ayodhya, voksede snart til en ukontrollabel brodsø.
9.25. Ramachandra lyttede til alt det, som Dasaratha udførligt forklarede ham, men han
svarede ikke. Hans følelser var hinsides ord. Han kunne ikke give udtryk for det, der passerede
revy i hans sind. Han forblev tavs. Så Dasaratha forhørte sig: ”Søn! Hvordan kan det være, at
jeg ikke ser noget tegn på glæde hos dig ved udsigten til, at du i morgen bliver kronet som
tronfølger? Bryder du dig ikke om at blive tronfølger? Eller er det et tegn på bekymring eller
frygt i forbindelse med, at vi lægger landets byrder på dine skuldre?” På trods af lang tids
udspørgen og kærlige, indtrængende opfordringer stod Rama tavs foran kongen. Til sidst
sagde han: ”Fader! Jeg forstår ikke, hvorfor du handler i sådan en hast. Mine kære brødre,
Bharatha og Satrughna, er her ikke. Ydermere er min bedstefader langt væk, og måske vil han
97