Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

7.93. Herefter knælede Janaka for Viswamitra’s fødder. Så stillede han sig ved siden af det
høje sæde, der var blevet placeret over for vismandens piedestal. Så snart Viswamitra gav
ham tilladelse til det, satte Janaka sig i sin stol. Rama og Lakshmana sad på det tæppe, der
var lagt på gulvet til højre for deres mester. Janaka sagde: ”Store vismand! Nå, hvordan lyder
dine ordrer? Jeg er rede til at acceptere og ære dem. Fortæl dem venligst til mig.” I bøn
samlede han sine håndflader. Da Viswamitra hørte og så dette, smilede han og sagde:
”Eftersom der ikke var tid til det i går aftes, kunne jeg ikke gå i detaljer med det, som jeg
ønsker at fortælle dig. Eftersom du har udtrykt ønske om at høre deres historie, vil jeg nu
berette om disse prinser, Rama og Lakshmana. Hvis du ikke har tid nu, kan jeg fortælle dig
historien senere.” Janaka udbrød protesterende: ”Mester! Hvilken opgave skulle jeg have, der
er vigtigere end at opleve og føle den henrykkelse, det er at tale med dig? Denne mulighed
kan udelukkende være frugten af min årelange askese. Jeg er opfyldt af lyksalighed over
forventningen om, at du vil fortælle mig om disse brødre. Jeg opfatter mig selv som en
særdeles heldig mand.”
7.94. Herefter berettede Viswamitra om de hændelser, der havde fundet sted, fra han selv
dukkede op ved Dasaratha’s hof og frem til offerceremonien. Han berettede om den
heltemodige måde, hvorpå de unge drenge havde stået vagt og derved havde forhindret
dæmonernes forsøg på at vanhellige ritualerne. Han beskrev drengenes mod og evner, som de
viste i deres kamp mod dæmonerne. Han priste deres bedrifter. Mens han fortalte, strømmede
glædens og taknemmelighedens tårer fra vismandens øjne, og han måtte jævnligt tørre dem
bort med fligen af sin kappe.
7.95. Da kong Janaka hørte hans ord og iagttog vismandens storslåethed og drengenes
henrivende tiltrækning, oplevede han den samme grad af lykkefølelse, som han ofte oplevede,
når han var i fuldstændig sindsligevægt! Han fornemmede, at drengene rent faktisk var
legemliggørelser af Den guddommelige Stråleglans. Skønt han hele tiden forsøgte at se andre
steder hen, tørstede hans øjne udelukkende efter synet af de henrivende lotusagtige ansigter,
der skinnede af guddommelig oplysning! Med stor vanskelighed undertrykte Janaka det ydre
udtryk for sin indre ophidselse. I ydmyghed og ærbødighed sad han og kiggede intenst på
dem. End ikke i et øjeblik følte han, at han var kongen, og at disse drenge var en anden
konges prinser. Han havde et uudsletteligt indtryk af, at de var steget ned fra Himlen til
Jorden. Følelsen blev bestyrket og forøget af beskrivelsen af deres overmenneskelige styrke og
evner. Han erkendte, at de var usædvanlige væsener, beslægtet med Gud. For endnu før de
var blevet teenagere, havde de med succes præsteret at beskytte en offerceremoni, som den
ærede Viswamitra ikke kunne højtideligholde, uden den ville være blevet stærkt svækket.
”Hvilket under”, tænkte han forundret.
7.96. Herefter blev historien genoptaget. Vismanden begyndte at fortælle om rejsen til Mithila.
De historier, som Viswamitra havde fortalt drengene, blev også fortalt til Janaka. Da historien
om renselsen og befrielsen af Ahalya, vismanden Gautama’s hustru, der opholdt sig i en
ashram tæt ved hovedstaden, blev fortalt, blev Sathananda overordentligt forbavset. Han
udbrød: ”Hvad! Er min moder blevet befriet for forbandelsen? Helliggjorde disse guddommelige
personligheder min moder? Gav de hende tilbage til min fader? Ah! De er uden tvivl
guddommelige.” Mens taknemmelighedens og glædens tårer løb ned ad hans kinder, blev han
så overvældet af følelser, at han var ude af stand til at bevæge sig. Han var som en søjle.
Viswamitra iagttog ham og sagde: ”Søn! Du skal ikke blive så overvældet over de små
begivenheder, der indtil nu er indtruffet! I de kommende dage vil der indtræffe mange
begivenheder, der er langt mere forbløffende. Gennem deres overmenneskelige bedrifter vil
drengene afstedkomme forbløffelse og begejstring. I morgen eller i overmorgen vil dine
forældre også ankomme til Mithila. Da kan du høre Rama’s og Lakshmana’s vidunderlige
historie direkte fra dem. Fald nu til ro.”
7.97. Til det sagde kong Janaka: ”Mester! Hvor er forældrene heldige at have sådanne
guddommeligt udrustede sønner! Oh! Hvor er jeg heldig, at de trådte ind i mit hus, da deres
73