Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Kapitel 4
Sønnerne
4.1. Dronningerne afsluttede det rituelle bad, som var blevet dem anbefalet af deres guru,
Vasishta. De trådte ind i paladsets helligdom, hvor alteret for familiens guddom befandt sig,
hvorefter Vasishta afsluttede tilbedelses-ritualet. Den helliggjorte mad, som den
guddommelige, lysende person havde overbragt kongen, blev derefter anrettet i tre
guldbægre. Herefter kaldte Vasishta kong Dasaratha ind og sagde: ”Konge! Giv disse bægre til
dine hustruer. Først til Kausalya, så til Sumithra og til sidst til Kaikeyi.” Kongen gjorde, som
han blev anmodet om. Dronningerne greb om bægerne med begge hænder og knælede foran
Vasishta og Dasaratha. Herefter befalede Vasishta, at de skulle spise den helliggjorte mad.
Men! De måtte først spise den, efter de havde rørt vismanden Rshyasrnga’s fødder – altså rørt
fødderne på den vismand, der havde forrettet offerritualet.
4.2. Kausalya og Kaikeyi valgte at opbevare deres bægre i sikkerhed inde i paladsets
helligdom. De gik ud til deres tjenestepiger for at få tørret deres hår, inden deres frisør skulle
sætte det op. I mellemtiden trådte Sumithra ud på terrassen. Hun stillede sit bæger på en lav
mur. Hun tørrede sit hår i solen, mens hun grundede over sin besynderlige ægteskabelige
situation: ”Hun var den anden dronning! Den første dronnings søn ville arve tronen, hvis det
kom til at følge reglerne. Kaikeyi var den tredje dronning. Hendes søn ville arve tronen i
henhold til det løfte, som kongen afgav, da han giftede sig med hende!” Men, tænkte
Sumithra: ”Hvad vil der ske med den søn, jeg vil få? Han vil hverken være her eller der.
Hvorfor i det hele taget få en søn? En søn der vil komme til at lide skæbnen af at være en
ubetydelig person uden status og suverænitet. Det er langt bedre ikke at føde en søn, end at
føde en søn der bliver tilsidesat.”
4.3. Men disse tanker dukkede kun op et øjeblik. Snart forsonede hun sig med sin position.
Hun følte, at hvad guderne beslutter, det vil ske; ingen er i stand til at forhindre det. Hun
huskede på, at det der skete nu, var hendes gurus befaling og kongens ordre. Fast besluttet
på at spise indholdet, når tiden var inde, gik hun derfor hen til bægeret. Men se! En ørn kom
flyvende fra et ukendt sted, og med et snuptag tog den bægeret i sit næb og fløj højt, højt op i
himlen.
4.4. Sumithra fortrød straks sin skødesløshed med hensyn til den værdifulde, helliggjorte mad.
Hun var sikker på, at kongen ville blive meget bestyrtet, hvis han fik kendskab til uheldet. Hun
kunne ikke beslutte, hvad hun nu skulle gøre. Hun gik direkte til Kausalya og fortalte hele
historien til hende. Lige på det tidspunkt kom Kaikeyi også hen til Kausalya. Hun medbragte sit
guldbæger. Hun havde lige fået sat sit hår. De tre dronninger holdt utroligt meget af hinanden;
lige som søstre var de knyttet til hinanden med hengivenhedens bånd.
4.5. For at undgå at meddele kongen de bedrøvelige nyheder fik de bragt et andet guldbæger.
Kausalya og Kaikeyi hældte en portion af deres egen andel af maden ned i bægeret, så de alle
tre sammen kunne indtage deres pladser i paladsets helligdom. Her spiste de den helliggjorte
mad, mens Rshyasrnga udtrykte sine velsignelser, og de ældre og lærde messede
lykkevarslende, vediske hymner. Herefter nippede dronningerne lidt indviet vand og knælede
foran alteret. De knælede også for Rshyasrnga og gik derefter hen til deres egne paladser.
4.6. Tiden gik. Nyheden om dronningernes graviditet spredtes blandt befolkningen.
Dronningernes hud antog en strålende teint. De ni måneder gik. Tjenestepiger og
sygeplejersker afventede de lykkelige begivenheder, og med stor omhyggelighed overvågede
de dronningerne. Nu fik de kendskab til, at Kausalya havde fødselsveer. De skyndte sig til
hendes palads. På vejen derhen fik de at vide, at den kongelige gemalinde havde født en prins!
24