Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

3.20. En aften sad de fire (kongen og dronningerne) i et af paladsets værelser. Her tilbragte de
timer i bekymring over Ayodhya’s fremtid og over udsigterne for landets velstand, fremgang
og sikkerhed. Alle forsøgte de at svare intelligent og venligt på de spørgsmål, der blev rejst.
Ude af stand til at løse problemet, gav de til sidst op. De var meget nedtrykte og modløse, og
de nåede frem til, at de burde rådføre sig med familiens guru, Vasishta, og følge dennes råd.
3.21. Ved daggry blev Vasishta respektfuldt opfordret til at acceptere at være til stede ved en
rådslagning. Mange skriftkloge og rådgivere blev også kaldt til denne rådslagning. Kongen
præsenterede problemet for de forsamlede - at skaffe en efterkommer til tronen for det
mægtige rige. Det rige, der lå mellem de to have; det imperium Raghu-dynastiet herskede
over. Overvældet af fortvivlelse og i sørgmodige vendinger bønfaldt Dasaratha de ældre om
nyttige råd.
3.22. Vasishta tænkte sig længe om. Til sidst åbnede han sine øjne og talte således: ”Konge!
Du behøver ikke sørge på denne måde. Ayodhya vil ikke komme til at være uden hersker.
Landet vil ikke blive ramt af enkestanden. Dette rige vil blive muntert, lykkeligt og velstående.
Det vil opleve uafbrudt feststemning, og det vil altid være udsmykket med guirlander. Riget vil
blive ’den korrekte levevis’ beskytter, og det vil til evig tid give genlyd af musik og glæde. Jeg
vil ikke indvillige i, at vi opdrager en prins fra et andet dynasti til Ayodhya’s trone. Guds nåde
er en gave, der er uransagelig. Det højtidelige løfte vedrørende retskaffenhed, som du holder,
vil helt sikkert skænke dig den store glæde at få en søn. Udsæt det ikke længere! Du skal
invitere vismanden Rshyasrnga, Vibhandaka’s søn. Med ham som den ledende brahmin skal du
udføre det hellige offerritual, der foreskrives de mennesker, der ønsker at avle et barn. Begynd
med det samme at foretage de nødvendige forberedelser vedrørende ceremonien og de
enkelte ritualer til dette offerritual. Dit ønske vil helt sikkert gå i opfyldelse.”
3.23. Dronningerne lyttede til disse forsikrende ord, som Vasishta udtalte så kategorisk. De
blev alle tre opfyldt af lyksalighed! På ny blomstrede håbet i deres hjerter. Idet de bad
inderligt, trak de sig tilbage til deres gemakker.
3.24. Blandt sine medarbejdere ledte kongen efter den mest passende udsending. En
udsending der skulle sendes til vismanden Rshyasrnga, Vibhandaka’s søn, for at invitere ham
til rigets hovedstad for at udføre en sådan opgave. Til sidst kaldte han en gammel ven,
Romapada, Anga-statens konge, til sig. (Anga var et kongerige i det østlige Bihar). Ham
sendte kongen af sted med den nødvendige oppakning og med de nødvendige instruktioner til
vismanden. I mellemtiden blev forberedelserne til offerritualet gjort færdige. Ritualet skulle
højtideligholdes på bredden af den hellige Sarayu-flod. Charmerende og smukke altre til ofring
af offergaverne blev konstrueret i overensstemmelse med de hellige påbud. Hovedstaden blev
udsmykket med flag og guirlander.
3.25. Som ventet, og til stor glæde for alle, rejste den store vismand Rshyasrnga snart ind i
Ayodhya. Med sig havde han sin gemalinde, Santha.
3.26. Kong Dasaratha bød vismanden velkommen ved paladsets hovedport. Ceremonielt
vaskede han den fremragende, hellige mands fødder. På sit eget hoved placerede kongen få
dråber af det vand, der var blevet indviet ved berøringen af vismandens fødder. Herefter
knælede Dhasaratha for Vasishta. Kongen bad denne om at forespørge Rshyasrnga om den
korrekte fremgangsmåde i forbindelse med det forestående offerritual.
3.27. Først ønskede Rshyasrnga, at ministrene og de lærde blev anvist plads i henhold til deres
rang. Dernæst bad han kongen om at sætte sig på sin trone. Så beskrev han ceremoniens
forskellige processer. Hoffets brahminer noterede sig dem, så de senere kunne finde
vejledning i beskrivelserne. Så detaljeret beskrev han processerne, at alle endda præcist
vidste, hvor de skulle sidde i den ceremonielle offersal!
22