Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

sit hoved bøjet i skam; han var nemlig bange for, at hans andel i Rama’s eksil skulle blive
afsløret gennem de spørgsmål, der måtte blive stillet. Bharadwaja opdagede årsagen til
Bharatha’s stilhed og nervøsitet. Han sagde: ”Bharatha! Du behøver ikke have nogen bange
anelser; jeg er bevidst om alt, hvad der er sket. Ingen er i stand til at kontrollere eller dirigere
skæbnens vej. Hvorfor hentæres over de løfter, som din moder krævede indfriet? Ingen
antydning af uret kan tillægges hende for at gøre det, hun gjorde. Guds vilje bevægede hende
til at fremkomme med sådanne ønsker. Jeg ved, at Kaikeyi elsker Rama, som hun elsker sit
eget åndedrag. Så årsagen til den drejning, hendes tanker tog, skal udelukkende søges i den
guddommelige plan og ikke i noget menneskeligt område for tanker og fornuft. Efter den måde
verden dømmer på, så har Kaikeyi handlet forkert; efter det der er fastsat i vedaerne, har
gudinden Saraswathi, der præsiderer over tungen, handlet forkert. (Saraswathi er gudinden
for veltalenhed og undervisning, Brahma’s datter). Du skal vide, at det der er sket, er i
overensstemmelse med Den Almægtiges vilje.”
17.30. ”Bharatha! Verden vil tale begejstret om dit pletfri ry, og den vil synge til din pris.
Vedaerne vil blive værdsat endnu mere på grund af mennesker som dig, der tjener som
eksempler på deres lære, og som demonstrerer lærens virkningsfuldhed. Tøv ikke! Den søn,
som faderen betror kongeriget til, bliver derved betragtet som en, der fortjener retten til at
herske over det. Denne ubønhørlige tilhænger af sandheden, denne store sjæl, kong
Dasaratha, gav kongeriget til dig, for at du skulle handle i henhold til den ’rigtige handling’, der
er fastsat for monarker.”
17.31. ”Rama’s eksil i skoven har resulteret i en række ulykker. På grund af denne begivenhed
er hele verden sunket hen i sorg. Nu angrer din moder ynkværdigt det, hun har gjort; du er
uskyldig og dadelfri. Hvis du nu hersker over kongeriget, kan ingen sætte så meget som en
plet på dig. Rent faktisk vil Rama blive lykkelig over at vide, at du har taget rigets tøjler.”
17.32. ”Jeg skal også fortælle dig, at den opgave, som du nu bliver pålagt, i sandhed er meget
prisværdig. Dit ærinde er i højeste grad prisværdigt. For hengivenhed over for Rama’s
lotusfødder udspringer af og er kilden til al velstand og fremgang. Bharatha! Jeg kan på det
kraftigste erklære, at der ikke findes noget menneske, der er så retskaffent og så heldigt som
dig. Du har gjort dig fortjent til at blive Rama’s højt elskede yngre broder. Rama indviede og
helliggjorde vores ashram for et stykke tid siden, da han var på vej ind i skoven. Lige indtil
midnat den nat talte Rama til mig; han talte for det meste om dig og dine gode dyder. Rama,
Sita og Lakshmana gik med mig til Prayag for at tage det hellige bad; her huskede de dig
endog, mens de var optaget af badet! Rama følte sig meget bedrøver over, at han ikke kunne
se dig og Satrughna den dag, han forlod Ayodhya. Jeg er ikke i stand til at udtrykke den
kærlighed, som Rama føler for dig.”
17.33. ”Desuden er Rama altid opsat på at lindre sorgen hos dem, der søger tilflugt hos ham.
Hele verden er hans familie; alle er hans slægtninge. Jeg tror, du er Rama’s ’kærlighed’ i
menneskelig skikkelse, intet mindre. Hvad du føler, er en plet på dit navn, er for mig en lektie,
et eksempel og en inspiration. Bharatha! Du bør ikke være tynget af sorg og tristhed. Du er i
besiddelse af Den ønskeopfyldende Juvel! Hvorfor skulle du så jamre dig over, at du er fattig?
Det er ikke passende, at du gør det. Det at få synet af Sita, Rama og Lakshmana er sandelig
den skat, den perle, som alle åndelige aspiranter søger. Jeg sikrede mig denne gode skæbne,
da jeg fæstnede mit blik på Sita, Rama og Lakshmana. Jeg kunne tale med dem; jeg var i
deres nærvær, og jeg kunne røre ved dem. Jeg havde det privilegium og den fornøjelse at
være deres vært. Måske har der stadig været en rest af min gode skæbne, eftersom jeg nu har
den glæde også at få synet af dig. Henrykkelse fylder nu mit hjerte. Jeg er i sandhed velsignet.
For vor skyld er Rama draget i eksil i skoven; derinde lever han asketisk, så vores inderlige
længsler må blive indfriet, og vores hellighed kan blive højnet. Vi er i sandhed velsignet.”
17.34. På den måde priste den store vismand, Bharadwaja, Bharatha for dennes mangfoldige
gode dyder og fortræffeligheder. Mens han talte således, trillede glædestårer ned ad kinderne
183