Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

5.47. Vasishta opdagede, at de ord, der strømmede fra Rama’s læber, i sandhed var dråber af
udødelighedens nektar. Den nektar der kunne sikre menneskeheden fred. Guruen velsignede
kongen og dronningerne og vendte hjem til sin ashram. Dialogen mellem Rama og Vasishta
udgør teksten ’Yogavasishta’. Denne tekst er en afhandling, der er betydningsfuld og
omfangsrig. Teksten omtales også som ’Ramagitha’.
5.48. Rama tilbragte sine dage fordybet i vedaernes essens (vedantha). Han førte fortrolige
samtaler med sig selv. Når han var alene, talte han med sig selv. Når han var i selskab med
andre, var han tavs. Han lo ofte af noget, der ikke forekom at være noget særligt. Dasaratha
blev mere og mere bekymret. Han var bekymret for, hvad der skulle blive af Rama’s brødre.
Han prøvede at holde de tre yngre brødre adskilt fra Rama. Men de indvilligede aldrig i at være
isoleret fra Rama, så kongen måtte acceptere, at de altid var sammen med deres broder.
5.49. Kongen og dronningerne var meget nedtrykte, for alle deres drømme om glæde og
stolthed blev ikke til noget. De blev desperate, for de så ikke noget tegn på bedring eller
forandring i sønnernes adfærd. De talte timerne og minutterne, idet tiden gik med bekymring
og bøn. Rama interesserede sig end ikke for mad. Da han indtog uregelmæssige og
middelmådige måltider, forekom han at være svag og udtæret.
40