Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

Sudhavasu, havde en søn, Nandhivardhana, der herskede efter ham. Nandhivardhana’s søn
var Sukethu, og Sukethu’s søn var Devaratha. Brhadratha var Devaratha’s søn, og Mahavira
(betyder ’stor helt’) var navnet på Bhahadratha’s søn. Mahavira besad, som hans navn
antyder, enorm tapperhed. Hans søn, Sudhrthi fik en søn, der fik navnet Dhrshtakethu.
Dhrshtakethu’s berømte søn var Haryaswa. Haryaswa havde en søn ved navn Maru. Maru’s søn
var Pratheendhaka. Pratheendhaka’s søn var Keerthiratha. Keerthiratha fik en søn, der hed
Devameedha. Devameedha’s søn var Vibudha. Vibudha’s søn var Keerthiratha; Keerthiratha’s
søn var Maharoma, og Maharoma’s søn var Hrswarupa. Han var en dygtig og begavet hersker;
en streng overholder af ’rigtig handling’. Han blev anerkendt for at være en Mahatma (en stor
sjæl). Han er min fader. Jeg er i sandhed meget lykkelig over at kunne vedkende mig, at min
fader var en forbilledlig personlighed. Sandheden er, at jeg i dag lykkeligt kan herske over
Mithila som et resultat af den fortjeneste, som mine forfædre opnåede og lod gå i arv.”
7.135. ”Min broder, Kusadhwaja, er langt mere for mig end en broder. Jeg ærer ham som en
guddommelig personlighed. Jeg opdrog ham med en sådan kærlighed og hengivenhed, at jeg
har udviklet tilknytning til ham. For år tilbage, da Sankasya’s (kongerige i det gamle Indien)
konge, Sudhanva, krævede, at jeg skulle afgive Siva’s bue til ham eller møde ham i kamp,
nægtede jeg. Han belejrede Mithila by. Det var signalet til en bitter strid mellem os. I løbet af
denne kamp blev kong Sudhanva dræbt, og jeg indsatte min broder som Sankasya’s hersker.
Denne by stråler i dag på Ikshumathi-flodens bred. Set fra afstand minder den om gudernes
guddommelige luftbårne vogn, berømt under navnet Pushpaka Vimana! Lad mig fortælle jer
om en anden lykkevarslende idé, som guderne har inspireret mig til at få.”
7.136. ”Jeg har bragt min broder hertil i dag, så han får lejlighed til at dele
bryllupsfestlighedernes glæde. Brahmarshi! Du påbød, at Rama gifter sig med Sita, og at
Lakshmana gifter sig med Urmila, der er min anden datter. Med umådelig stor glæde
accepterer jeg dette påbud. Sita er en himmelsk jomfru, og hun vil ægte Rama; hun vil være
heltens præmie. I al ydmyghed bøjer jeg mit hoved og giver med stor glæde Urmila bort til
Lakshmana.”
7.137. ”Jeg har et andet forslag, som jeg vil bede dig overveje. Store konge! Du har fire
sønner, hvis fødsel alle er den guddommelige nådes himmelske gave. Hvorfor tillade at to af
dem forbliver enlige? Det vil gøre vores glæde fuldkommen, hvis disse to sønner også bliver
gift. I dag er det Magha-stjernekonstellationen. (Denne konstellation er en af de i alt 27
stjernekonstellationer. Magha kaldes også for ’den mægtige’ og ’den store energi’. Den står
bl.a. for stor berømmelse og rigdom)). Det er en god dag at påbegynde bryllupsritualerne og
de indledende ceremonier. I morgen, under Uttaraphalguna-stjernens indflydelse, vil jeg bede
om dit samtykke til at gifte min broders to døtre, Mandavi og Sruthakeerthi med Bharatha og
Satrughna. Bharatha med Mandavi og Satrughna med Sruthakeerthi.”
7.138. Da de hørte dette forslag, bifaldt alle i den mægtige forsamling forslaget. Højlydt
udbrød de: ”Yderst velkomment! Yderst velkomment!” Deres bifald skar gennem luften.
7.139. Da kong Janaka stillede forslag om, at både Bharatha og Satrughna skulle giftes,
rådslog vismændene Vasishta, Vamadevi, Viswamitra med flere sig indbyrdes om det. De
syntes, det var en god ide. Dasaratha blev let overtalt til at give sit samtykke, og derefter
informerede de Janaka således: ”Oh konge! De to kongelige slægter, Ikshvaku og Videha
(ordet videha betyder ’befriet for legemet’), er begge fulde af hellige traditioner, hvis hellighed
er hinsides beskrivelse. De to dynastiers storhed kan ikke blive målt og beskrevet af nogen,
ligegyldigt hvor lærde eller store eksperter, de måtte være. Dynastier med en sådan status,
endsige dynastier der kan erklæres at være dets ligemand med hensyn til ædelhed, har ikke
vist sig på Jorden før. At disse to dynastier nu bringes sammen af disse ægteskabsbånd, er i
sandhed en meget lykkevarslende begivenhed.”
81