Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

11.43. Kausalya blev rystet af den voldsomme smerte, der torturerede hende. Hun lagde sine
hænder på Rama’s ryg og græd højlydt. Da Rama så hendes sørgelige forfatning, var han også
ude af stand til at beherske sine følelser. Han holdt om hendes fødder og sagde: ”Moder! Mit
ord er den højeste sandhed. Lyt. Mens jeg er i skoven, vil jeg ikke blive udsat for nogen
lidelser eller strabadser. Jeg vil tilbringe disse fjorten år i den højeste grad af lykke og glæde.
Jeg vil komme tilbage og igen falde for disse fødder. Alt hvad du håber og ønsker for mig, vil
jeg opfylde. Moder! Det er Dasaratha’s befaling! Det er en befaling, som ikke blot jeg, men du,
Lakshmana, Sumithra og Bharatha er nødt til at efterkomme helt bogstaveligt. Det er den
ældgamle lov, Den Tidløse og Universelle Religion.”
11.44. ”Moder! Undskyld mig, men jeg har endnu en indtrængende opfordring til dig.
Forberedelserne, du og andre har gjort i forbindelse med min kroning, skal du, med lige så stor
glæde og entusiasme, gøre brug af til Bharatha’s kroning. Fader har betroet skovområderne til
mig. Det er bedst; det er i overensstemmelse med den højeste ’rigtig handling’, at enhver skal
udføre den pligt, der er tildelt vedkommende. Det at forsøge at ophæve sin pligt, fordi den
forekommer at være vanskelig at udrette, er at nære ideen om, at der er forskel på mig og
Bharatha. Hvad du skal gøre, er at velsigne os begge, idet du beder os om at udføre den
forpligtelse, der er betroet hver af os, på en succesfuld måde.”
11.45. Kausalya lyttede til Rama’s ord. Hun kunne ikke bære den sorg, der sænkede sig over
hende. I voldsom smerte stønnede hun: ”Oh min søn! Fader opdrog dig og hjalp dig i din
opvækst. Han var glad for at se dig blive høj og stærk. Derfor fortjener han ærbødighed og
lydighed. Men fortjener jeg ikke også ærbødighed? Og lydighed? Overvej følgende! Hustruen
er mandens ene halvdel. Manden er hustruens ene halvdel. Når hustruen således er mandens
ene halvdel, så er jeg Dasaratha’s halvdel, er jeg ikke? Det er derfor, hustruen kaldes
’mandens halve legeme’. Når du siger, at du har fået ordre af Dasaratha, er det kun halvdelen
af ham, der har afgivet ordren. Ordren hidrører ikke fra ’den hele’ ham. Den bliver først
autoritativ og bydende, når hans anden halvdel også er enig. Da jeg ikke er enig, er ordren
ikke gyldig som en befaling. Du kender betydningen og vigtigheden af ’rigtig handling’ i alle
dette begrebs forskellige aspekter. Så du må også være bevidst om dette. Uden moderens
aspekt kan ingen pligt være bindende, og kan således ikke gøre sig fortjent til betegnelsen
’rigtig handling’. Mere end faderens befaling skal moderens befaling følges. Det er den
vigtigste pligt. For det er moderen, der opfostrede dig gennem barndommen og drengeårene,
ikke faderen! Hvis ikke moderen havde båret fosteret i ni måneder, havde der slet ikke været
noget barn! Nu er du i færd med at kaste denne moder ind i sorgens flammer, idet du
erklærer: ”Oh det er min faders befaling, jeg må for enhver pris adlyde den.” Jeg vil ikke
acceptere en sådan adfærd som værende korrekt. Ingen skat er mere værd for en moder end
hendes søn. For mødre som jeg er sønnen alt. Når sønnen nærer mistillid til mig og opfatter
sin faders ordre som overordnet, hvilken gavn har jeg så af at komme i Himlen og der leve af
guddommelig nektar? Jeg vil hellere være i Helvede. Jeg vil betragte det som Himlen, hvis min
søn er hos mig.”
11.46. ”Rama! Hvad skal jeg stille op på det her sted? Jeg har ikke oplevet et øjebliks lykke i
hele mit liv! Fra fødslen var jeg bundet af de begrænsninger, min fader og moder pålagde mig.
Herefter var jeg indfanget af bekymring over, hvilken slags ægtemand jeg ville få. Jeg var
bekymret over, hvordan hans karakter og adfærd ville være; til sidst blev jeg gift med din
fader. I årevis var jeg hjemsøgt af barnløshedens kvaler. Herefter måtte jeg lide under
konflikten med din faders andre hustruer. Fra den dag og til nu har jeg ikke været befriet fra
denne kamp. Som et resultat af alt det ved jeg ikke, hvilken fortjenstfuld handling i mit
tidligere liv, der har bevirket, at jeg fik dig som min søn. Og nu bliver jeg udsat for at skulle
adskilles fra dig. Hvornår har jeg været lykkelig? Mit liv er blevet en vældig strøm af sorg. Ude
af stand til at svømme kæmper jeg i denne strøm. Jeg synker ned i den uden noget håb om at
blive reddet. Jeg har haft dig som den gren, jeg kunne holde fast i for at redde mig. Hvad vil
der blive af mig, hvis du nægter mig det? Som en konsekvens af mit fravær vil din fader ikke
lide af følelsen af tab. Han finder sin lyksalighed i Kaikeyi; han behøver ingen anden. I stedet
126