Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

17.25. I Sringiverapuram, nishada’ernes hovedstad, spredtes nyheden om, at Bharatha var
kommet til Ganges bred. Da de hørte det, skyndte Guha’s undersåtter sig i store flokke hen for
at ære Rama’s broder. De mættede deres øjne med synet af brødrenes skønhed og
storslåethed. De priste dem af hjertets lyst. I ærbødighed knælede de for dem. De irettesatte
også meget kraftigt dronning Kaikeyi. De bebrejdede Skæbnens Gud, Brahma, for at være så
grusom. De var opløst i gråd. På talrige måder priste de Rama. De bønfaldt Bharatha og
Satrughna om, at de skulle bringe Rama, Sita og Lakshmana med dem tilbage. Alle bad om
dette – mænd, kvinder og børn.
17.26. Bharatha blev fuldkommen målløs over at se denne tilkendegivelse af ekstrem smerte
over at være adskilt fra Rama! Tårer strømmede ham ned ad ansigtet. ”Det er min opgave at
bede; hvad der sker med bønnen, afhænger af Rama’s nåde. Jeg er blot en slave; hvem er
jeg, at jeg skulle kunne lægge pres på Rama? Slut jer til mig i min bøn; bed fra jeres hjertes
dyb, at Rama vil vende tilbage til Ayodhya. Hans hjerte vil helt sikkert smelte på grund af jeres
smerte. Det er vores pligt. Lad jeres bønner hjælpe mine bønner med at gå i opfyldelse. Rama
er kommet for at frelse verden, og han vil ikke afvise folkets bønner.” Bharatha trøstede og
opmuntrede nishada’erne og andre folk på den måde, der passede bedst til deres behov og
situation. I mellemtiden sænkede mørket sig over landskabet, og Bharatha bad nishada’ernes
høvding om at befale sit folk at gå hjem. De spiste den frugt, som Guha havde bragt dem, og
tilbragte hele natten med at tale om Rama og hans bedrifter.
17.27. Da den østlige himmel begyndte at lysne for at bebude en ny dags komme, gav
Bharatha ministrene besked på at vække Ayodhya’s borgere. Sammen med sin broder badede
han i den hellige Ganges; dronningerne gennemførte også deres bad i floden. Alle gjorde de
sig klar til at fortsætte rejsen. Guha, nishada’ernes øverste høvding, samlede nok fartøjer
sammen til at ro den vældige folkeskare over floden. Ligeledes blev stridsvognene, hestene og
hærens øvrige styrker, der ledsagede Bharatha, transporteret over floden. Opgaven med at
færge alt og alle over Ganges blev udført hurtigt og vellykket. Efter at have forvisset sig om at
alt var blevet fragtet over Ganges, begav Guha sig ind i junglen, idet han viste Bharatha vej.
Brahminerne og guru Vasishta dannede en gruppe, og sammen gik de ind i junglen. Ayodhya’s
befolkning fulgte efter som én umådelig stor folkeskare. Efter dem fulgte hærens styrker.
Rejsende på denne måde nåede Bharatha sammenstrømmen af floderne Ganges og Yamuna,
det hellige Prayag, om eftermiddagen. (Stedet Prayag findes i nutidens Allahabad, der ligger i
delstaten Uttar Pradesh). At bade dette sted vil skænke stor åndelig velsignelse. Bharatha
havde aldrig før gået så langt til fods, derfor blev hans fodsåler ømme. En brændende følelse
bevirkede, at de gjorde ondt. Alligevel gik han videre, for han opfattede sin smerte som en
form for kompensation for den smerte, han havde påført Rama. Han ignorerede smerten, for
han var udelukkende bevidst om den smerte, som Rama i dette øjeblik led.
17.28. Prayag kendes som Triveni (betyder triumvirat – ’tre ting’), for floden Saraswathi flyder
også sammen med tvillingefloderne Ganges og Yamuna ved dette hellige sted. Derved bliver
stedets hellighed tredoblet. Idet de gennemførte de behørige ritualer, badede de i det berømte
sammenløb. Prayag’s eneboere, personerne der levede i cølibat, vismændene og de hellige
mænd blev henrykte over muligheden for at nyde synet af Bharatha. Indbyrdes talte de om
følgende: ”Oh! Han udstråler den samme stråleglans som Rama; rent faktisk skinner denne
stråleglans på præcis samme måde.” Alle, der så på Bharatha, ville knapt tillade sig selv at
blinke med øjnene for ikke at få afbrudt dette syn!
17.29. Beboerne i vismanden Bharadwaja’s ashram her ved Prayag hørte om brødrenes
ankomst i følge med deres væbnede hærstyrker. De erfarede, at brødrene var ledsaget af
deres mødre og ministre. Vismanden Bharadwaja sendte sine disciple til Bharatha og
inviterede selskabet til at besøge ashrammen. Eftersom de tolkede invitationen som en ordre,
gik Bharatha og hans følge ind i ashrammen. Brødrene knælede for ashrammens leder.
Bharadwaja tog dem ved skulderen og hjalp dem op, og i stor hengivenhed trak han dem ind
til sig. Han gav dem forfriskende, kølige drikke. Vismanden bemærkede, at Bharatha sad med
182