Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

10.41. Med disse sindsoprivende, hårde ord faldt Kaikeyi om på gulvet. I et anfald af
hjerteskærende sorg begyndte hun at hulke og stønne.
10.42. Dasaratha slog sig på sit hoved af bar fortvivlelse. Han sagde: ”Kaikeyi! Er der nogen,
der har fortalt dig, at en sådan ulykke vil ramme dig ? Eller har en eller anden ond ånd
bemægtiget sig dig og tvunget dig til at fremsætte disse ønsker? Hvad er det her for en
absurditet, dette latterlige vanvid med at sende Rama ind i skoven og krone Bharatha? Hvorfor
ikke ønske det bedste for mig, din mand; for Bharatha, din søn og for kongeriget Ayodhya?
Opgiv dette ønske, der betyder den sikre ulykke. Tænkt nøje over konsekvenserne. Ellers vil
du, jeg og vores søn, os alle tre, blive målet for den frygteligste skændselsgerning. Det vil ikke
slutte med det. Hele kongeriget vil blive lagt i ruiner, og mange flere tragedier vil helt sikkert
indtræffe. Tarvelige, ødelæggende kvinde! Kan vi på nogen mulig måde tro, at Bharatha vil
indvillige i selv at blive kronet, selv hvis jeg nu og her accepterer din begæring og lover at
krone ham? Bharatha er en sand tilhænger af ’rigtig handling’. Han er intelligent, han er et
forbillede for retskaffenheden. Han vil hverken indvillige i at sende Rama i eksil i skoven, eller i
at han selv skal være tronfølger. Ikke bare Bharatha, men ministrene, hofmændene,
lensherrene, de allierede, vismændene, den almindelige og brede befolkning – alle og enhver
vil være modstander af dit ønske. Hvordan kan du være glad, når så mange er ulykkelige?”
10.43. ”Overvej den situation, du bliver ansvarlig for! De ældre og vismændene støttede og
tiltrådte, at Rama bliver kronet; de var alle enige. Her til aften, til det store borgermøde,
bekendtgjorde jeg, at jeg vil højtideligholde Rama’s kroning. Hvis jeg handler i modstrid med
denne bekendtgørelse, vil jeg blive opfattet som en kujon, der løber væk fra kamppladsen, så
snart fjenden viser sig. Alle forberedelser vedrørende kroningen er tilendebragt. Alle er blevet
informeret om højtideligheden. Byens borgere er begyndt at gøre hovedstaden parat til
festlighederne. Gaderne er allerede pakket med glade folkeskarer, hvis ansigter stråler af
forventningsfuld glæde. Hvis jeg sender Rama ud i skoven på sådant et tidspunkt, vil folket så
ikke grine af mig og sige: ”Hvad! Denne mand har afsluttet tre kapitler – kroningen, ledelsen
af kongeriget og eksil – alt på én og samme nat! Hvordan skulle jeg kunne forklare dem min
handling, efter det jeg offentligt erklærede midt i den kolossale menneskemængde? Hvor
skånselsløst vil befolkningen ikke bebrejde mig det hele. De vil mene, at deres konge er et
kæmpe fjols. Jeg har hersket over dem i alle disse mange år, og jeg har vundet deres tillid
som en konsekvent tilhænger af ’rigtig handling’; som legemliggørelsen af de bedste dyder og
som en frygtindgydende helt, der er tapper og fuld af mod. Men hvordan kan jeg bære den
vanære, det er at blive omtalt som en tåbe, der hengav sig til en så lav handlemåde?”
10.44. Dasaratha følte sig presset og talte derfor på denne anspændte måde, idet han
mindede hende om det hårde anslag, det ville være mod hans gode navn og pletfri ry, hvis
han handlede i henhold til hendes ønske. Ikke desto mindre forandrede Kaikeyi sig til
tilintetgørelsens kvindelige dæmon og fejede Dasaratha’s bønner til side, som om de var
tomme ord, som hun ikke tillagde nogen værdi. Hun nægtede at give efter eller løsne sit greb.
Rent faktisk blev hendes greb fastere for hvert øjeblik, der gik; hendes grådighed blev mere
rodfæstet. Hun talte fuldstændigt stik imod den store konges indtrængende opfordring, og hun
holdt ham blot fast på det løfte, som han nu truede med at løbe fra. Så Dasaratha sagde:
”Kaikeyi! Hvis det skulle ske, at Rama gik ind i skoven, vil jeg ikke kunne leve et øjeblik
længere. Behøver jeg fortælle dig, hvad der vil ske med Kausalya? I det selv samme øjeblik
Rama går ind i skoven, vil hun drage sit sidste åndedrag. Og Sita? Hun vil blive dødeligt
chokeret; end ikke et sekund kan hun leve adskilt fra Rama. Vil befolkningen være vidne til alt
dette og bevare deres sindsligevægt? Når den store helt, mønsteret på visdom, Rama, bliver
sendt i eksil i skoven, vil Lakshmana så forholde sig passiv? Hvorfor fortsætte med at redegøre
for tusindvis af detaljer? Straks efter vil Lakshmana gøre sig fri af sin krop. Det er den nøgne
sandhed. På den måde vil vores kongerige komme til at lide alle disse katastrofer og ulykker.
Du er også bevidst om denne kæde af tragedier. Men jeg kan ikke begribe, hvorfor du, med
åbne øjne, forsøger at blive enke? Oh ondskabsfulde og afskyelige sjæl! Jeg lod mig narre af
din charme. Det er som at skære ens egen hals over, mens man bliver fortryllet af et sværd af
110