Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

som du måtte pålægge mig for at fremme ’rigtig handling’ og for at støtte folks velfærd.” Mens
han sagde dette, tog han buen i sin hånd og afprøvede, om strengen var stram nok. Da han
således testede buestrengen, frembragte det en lyd, der gav genlyd fra alle retninger. Hele
junglen blev vækket. Vilde dyr flygtede til alle sider. Thataki blev chokeret over den
usædvanlige og formidable lyd. Det forstyrrende fænomen fyldte hende med raseri. Hun
skyndte sig hen til det sted, hvor lyden kom fra! Rama så uhyret komme mod sig som et
bjerg, der krænger over, eller som en vild elefant der angriber. Rama smilede og fortalte
Lakshmana: ”Broder! Se på denne sammenhobning af hæslighed! Kan almindelige mennesker
overleve synet af denne djævelske skabning? Udseendet er i sig selv forfærdeligt! Hvad skal vi
så mene om dets styrke? Og det er en kvinde! Jeg er ikke fuldstændig enig med mig selv, om
jeg skal bestemmer mig for at slå denne skabning ihjel! Jeg skulle mene, at dette uhyre vil dø,
hvis dets arme og ben bliver adskilt fra kroppen. Det burde være nok til at tilintetgøre det.”
6.42. Med udstrakte arme for Thataki frem mod Rama. Hun var parat til at gribe fat i Rama og
putte ham ind i munden, som var han et stykke kage! Hun brølede vildt, og hun var
skrækkeligt ophidset. Med lukkede øjne bad Viswamitra til, at brødrene ikke måtte lide
overlast i denne kamp. Thataki bevægede sig nærmere og nærmere hen mod Rama, men hun
gjorde det med større og større modvilje. Årsagen var, at hun i Rama’s nærvær følte en
besynderlig form for chok. Et par gange rykkede hun helt hen til ham, men hun var nødt til
hurtigt at trække sig tilbage. I vrede over sig selv sprang hun omkring i raseri! Støvet, som
hun sparkede op, bevirkede, at området blev mørkt og luften kvælende. Et stykke tid stod
Rama, Lakshmana og Viswamitra stille og passive. Thataki var en mester i kunsten at skabe
vrangforestillinger og ødelæggelser. Hun skabte en kraftig byge af klippestykker. På det
tidspunkt besluttede Rama sig for, at uhyret ikke længere skulle have lov til at leve på Jorden.
Hun kunne ikke undskyldes på grund af, at hun var en kvinde! Derfor spændte han sin bue og
affyrede en pil ind i kroppen på den usynlige Thataki, idet han præcist fastslog, hvor kroppen
befandt sig i lige netop det øjeblik. Det bevirkede, at hun endnu engang for mod Rama.
Hendes to arme blev afkortet af Rama’s pile. Skrigende i pine og smerte faldt hun til jorden. Et
efter et skar Lakshmana hendes lemmer af. Men Thataki kunne antage den ene skikkelse efter
den anden, lige som hun ønskede. Så hurtigt opgav hun én skikkelse og antog en anden. Igen
og igen vendte hun tilbage og stod frisk og rasende foran dem! Hun foregav at være død, men
kom snart til live igen! Hun antog en mangfoldighed af skikkelser på samme tid og begyndte
på sit gamle trick med at sende en byge af klippestykker fra himlen. Hun demonstrerede sine
ondsindede talenter og onde tricks. Rama og Lakshmana fik nogle få knubs, selv om de var
meget påpasselige. Da Viswamitra opdagede det, følte han, at der ikke skulle være nogen
yderligere udsættelse. Hun måtte øjeblikkeligt dræbes. Han sagde: ”Rama! Tøv ikke! Det er
ikke øjeblikket, hvor du skal tænke over hendes kvindelighed og gå på kompromis! Det at
fjerne hendes lemmer vil ikke gavne. Så længe disse dæmoner er i live, vil de kunne antage et
utal af former. Derfor, dræb hende! Efterhånden som aftenen nærmer sig, vil hendes onde
raseri vokse yderligt. Efter solnedgang er det umuligt at kæmpe mod dæmonerne. Det gælder,
hvem der end forsøger at gøre det. Hun skal tilintetgøres inden solnedgang.” Da han havde
sagt dette, fremsagde Viswamitra nogle hellige mantraer, der sikrede beskyttelse og skænkede
sikkerhed.
6.43. Også Rama centrerede sine tanker. Gennem sin evne til at affyre pilene i den retning,
hvorfra lyden kom, fandt han ud af, hvor Thataki befandt sig og affyrede hurtigt en pil mod
dette mål. Pilen havde den virkning, at hendes lemmer blev fastlåst, og det forhindrede hende
i at foretage sig den mindste bevægelse. Da det skete, skreg Thataki med voldsom indædthed.
Hun rakte sin frygtelige tunge ud og forsøgte at vælte ind over Rama og Lakshmana for på
denne måde at knuse dem under sin vægt. På det tidspunkt besluttede Rama, at yderligere
udsættelse ville skabe endnu værre konsekvenser. Han skød en dødbringende, skarp pil lige
ind i uhyrets bryst. Hun sank til jorden og udåndede.
6.44. Der hvor hun var faldet om, dannede der sig et mægtigt krater i jorden. Træer blev
rykket op med rode som følge af den gigantiske størrelse, der sank til jorden. Hendes sidste
52