Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

elyst. Vismænd og lærde, der beherskede videnskaben om vedaerne og den filosofiske
udforskning, blev opstemte over de uddybninger, Rama gav vedrørende de indviklede
problemstillinger, som han selv havde rejst. På tusinde forskellige måder priste de hans
intellekt og videnskabelige dygtighed.
9.7. Rama talte til sine undersåtter, endnu inden de talte til ham; så brændende var hans
kærlighed til dem. Kærligt spurgte han til deres velbefindende, og han var fuld af sympati over
for dem. Så undersåtterne elskede også ham, og de ærede ham for hans hengivne interesse
for dem. Strengt fulgte Rama de forskellige leveregler, der var dikteret af traditionerne,
ligegyldigt hvilke gener det afstedkom, eller hvilket ubehag det voldte. Ligegyldigt hvem han
talte med, så havde han et dejligt smil på læberne, et muntert glimt i øjet og venlige ord til
vedkommende. Ingen bemærkede det mindste spor af vrede, modvilje, fortvivlelse eller had i
hans ansigt.
9.8. Rama var legemliggørelsen af medfølelse og forståelse. Han var fuld af iver efter at redde
dem, der overgav deres ønsker til hans vilje. Uønskede vaner, som man ellers kunne blive et
let bytte for, vovede aldrig at nærme sig ham. Han var ikke offer for snaksalighedens og den
ligegyldige beskæftigelses tilbøjeligheder. På trods af førnævnte var det sådan, at hvis nogen
stillede sin kløgt til skue over for ham, så ville han aldrig undlade at forpurre dennes hensigt
ved at sætte vedkommende til vægs ved hjælp af kloge modargumenter. Han kendte ikke til
fysisk sygdom og bekymring. Han kendte til folkets ønsker. Endnu før de fremlagde disse
ønsker for deres konge, overvejede Rama, hvilket svar de skulle have. Efter at have fået
tilladelse af Dasaratha og efter at have gjort ministrene interesseret i løsningen, angav han
midlet eller kuren mod klagepunktet. Dasaratha lagde heller ikke på nogen måde hindringer i
vejen for Rama’s ønsker. I det øjeblik han fik kendskab til dem, opfyldte han dem. Rama var
opmærksom på selv den mindste detalje i administrationen. Han tog passende forholdsregler
for at sikre sig, at problemer og indviklede forhold ikke dukkede op igen, når de én gang var
blevet løst og bragt i orden. En anden kvalitet, der var åbenbar til stede i Rama, var: Han
afslørede aldrig på forhånd, hvad han havde besluttet. Før noget var endelig besluttet, var der
ingen der kunne finde ud af hans vilje eller ønske. Hans vrede, fortørnelse eller tilfredshed ville
aldrig være formålsløs! Han ville ikke tøve eller tillade sig at blive bortledt eller narret. Rama
skinnede i en stråleglans af sådanne storslåede karakteristika. Henrykt observerede kong
Dasaratha den måde, hvorpå Rama vandt sit folks kærlighed og loyalitet. Fra ministre,
brahminer og andre hørte han om Rama’s voksende popularitet, og han var begejstret.
9.9. En nat, da Dasaratha blev tørstig, besluttede han at drikke lidt vand. Han ønskede ikke at
vække de sovende dronninger, så i et lille krus skænkede han selv vand op fra en beholder,
der stod i nærheden af sengen. Mens han stod og drak af kruset, bemærkede han, at han ikke
havde et fast greb om kruset. Hans fingre rystede! Efter den opdagelse var han ude af stand til
at sove. Tankerne for rundt i hovedet på ham. Til sidst udledte han, at det at blive gammel
havde medført svaghed. Han besluttede, at han ikke længere ville herske over kongeriget.
Ethvert forsøg på at regere uden fysisk styrke og sindsstyrke vil blot betyde forvirring og
ulykke. Kongen talte minutterne frem til daggry, så han kunne bekendtgøre sin beslutning over
for ministrene. Til sidst gik natten i opløsning, og der blev lys.
9.10. Da kongen havde afsluttet den rituelle renselse af hænder og ansigt og foretaget sine
øvrige morgenritualer, gav han kammerherrerne ordre om at tilkalde ministrene, folkets ledere
og brahminerne. Der skulle afholdes et specielt møde i paladset. Idet de bøjede sig for
herskerens ordre, samlede alle de mennesker, han havde sat i stævne, sig snart og ventede på
ham. Dasaratha knælede for Vasishta og informerede ham om det, der var hændt i løbet af
natten og den strøm af tanker, der var vældet op i ham. Kongen sagde, at han havde besluttet
at lægge byrden for imperiets administration over på Rama. Han bad om, at der ikke blev
udtrykt nogle indvendinger mod hans forslag. Han ønskede, at man straks traf de nødvendige
forberedelser til at virkeliggøre hans ønske.
94