Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

faktum, at det at dræbe en kvinde er en afskyelig synd. Ikke desto mindre er beskyttelsen af
åndelige, progressive eksistenser, så som brahminer, dydige mennesker så vel som køer,
vigtig. ’Rigtig handling’ er integreret i disse tre. Der er på ingen måde tale om synd, når en
konkret handling udføres for at fremme ’rigtig handling’ og fjerne uretfærdige handlinger.
Kender du ikke sentensen: ’Rigtig handling’ beskytter den, der beskytter ’rigtig handling’? Her
er der ikke tale om vold, der udøves for at forherlige én selv. Når vold udøves for at opretholde
freden og velstanden i verden, så kan jeg forsikre dig, at en sådan handling ikke vil fremkalde
nogen dårlig reaktion. Desuden er skabelsen, opretholdelsen og nedbrydningen den
guddommelige lovs udtryk; de sker alle ifølge den guddommelige vilje. De er ikke knyttet til
menneskets luner. Du og din broder er guddommelige manifestationer. I har autoriteten og
pligten. Intet snavs kan klæbe sig til ild. På tilsvarende måde gælder, at ingen synd kan
forurene det guddommelige. Den vilje der skaber, den forpligtelse der beskytter, kan også
gøre sin pligt ved at straffe. Den straf, der er en konsekvens af denne moders og hendes søns
synder, kan ikke undgås. Det skal opfattes som Thataki’s held, at hun i dag ender sit liv for
dine hænder. Det sker nemlig, før hun kommer til at gennemleve den opsamlede bunke af
synder, som hun ellers ville være nødt til at lide under. Ved at dræbe hende vil du
udelukkende tjene såvel hendes som landets interesser bedst muligt. Det er hverken forkert
eller syndigt. Hvis du nærer medfølelse nu, vil det forårsage grænseløs skade på verden. Det
vil fremme den ’rigtige handlings’ svækkelse og forfald. Det vil hjælpe Thataki til at forfalde til
endnu flere syndefulde handlinger. Hvorfor skal jeg dvæle længere på dette punkt og komme
med tusindvis af argumenter? Jeg har set det hele gennem mit åndelige syn. Du er inkarneret i
menneskelig skikkelse for at tilintetgøre det dæmoniske afkom. Det er din mission; din
opgave. Du er nødt til at udføre den såvel i dag som gennem hele dit livsforløb. Den ’rigtige
handlings’ formynderskab og tilintetgørelsen af dæmonerne (folk med dæmoniske
tilbøjeligheder) er selve de formål, der fik dig til at blive født som menneske! Jeg kender til
disse formål; til denne sandhed. Det er årsagen til, at jeg skyndte mig hen til dig for at få
hjælp. Hvorfor skulle jeg ellers søge din støtte og hjælp? Eneboere, eremitter og dem der
udfører streng asketisk levevis i skovens ensomhed, bønfalder landets herskere om hjælp.
Ikke for deres egen skyld, men for hele verdens skyld. De opgiver alle former for tilknytning og
holder sig i live ved at spise de rødder og frugter, som de selv finder. Efter nogle måneder eller
år på denne diæt bliver deres liv hærdet endnu mere. Det giver dem mulighed for at komme af
med kropsbevidstheden og blive forenet i Lyset. Hvorfor skulle sådanne mennesker bekymre
sig om, hvad der sker med verden? Årsagen er, at de vise, de realiserede, ved siden af at
redde sig selv gennem åbenbaringens oplysning, bestræber sig på at fortælle andre om den
vej, de har gået, og om herligheden ved det mål de har nået. Det gør de for at motivere andre
til at udøve de discipliner, der kan gøre dem klar til at modtage sandheden. Hvis de vise
udelukkende bekymrer sig om sig selv og deres egen befrielse, hvordan skal det så gå verden?
Befolkningen vil synke dybere ned i syndighed. Det er, hvad der vil ske. ’Rigtig handling’ vil
blive glemt. Det er grunden til, at eneboerne opretholder forbindelsen til verden. Det er ikke
for at få tilfredsstillet nogle af deres egne stærke længsler. De lever som lotusblomsten på
vandet. Umiddelbart er de filtret ind i verden; men de har ingen tilknytning til den. De vil ikke
tillade verden at misfarve eller forurene dem på selv den mindste måde. De har ét og kun ét
mål: Verdens fremskridt og velstand. De tager sig udelukkende af at fremme og støtte ’rigtig
handling’. De stoler udelukkende på Gud.”
6.41. Da Viswamitra med disse ord afslørede sandheden, reagerede Rama, som om han var en
ren novice. Han lod, som om han var ukendt med alt, hvad han havde hørt. Han sagde:
”Verden vil ikke forstå, at vismænds og eneboeres ord rummer hellige betydninger. Jeg
spurgte dig om det moralske i denne handling, så vi kunne få kendskab til, hvordan du
uddyber det retfærdige i denne konkrete handling. Du skal ikke lægge noget andet i mit
spørgsmål! Min fader, Dasaratha, bad mig om at adlyde vismanden Viswamitra og gøre, som
denne befalede. Jeg ønsker at adlyde min faders ordre. Du er en stor vismand. Du har
gennemført streng asketisk levevis. Når en person som dig erklærer, at Thataki kan dræbes
uden at man pådrager sig synd, og at en sådan handling er retfærdig og moralsk korrekt, så
ved jeg, at jeg ikke gør noget forkert. Jer er parat til at udføre en hvilken som helst opgave,
51