Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

tilsyneladende som et resultat af udmattelsen over at have gået længe. Viswamitra standsede
sin beretning og hensank i tanker om sin egen skæbne og sit eget rejsemål.
6.30. Daggryet brød frem over landskabet. Mangefarvede fugle flagrede fra gren til gren i de
træer, som drengene sov under. Fuglene sang blidt og melodiøst, som var det deres hensigt at
vække Rama og Lakshmana! Det lød, som var det musik frembragt af luftens trubadurer. Men
fuglene var ikke i stand til at vække de sovende! Så Viswamitra talte til Rama og meddelte, at
det var daggry. ”Vågn op”, sagde han. Rama satte sig op. Han vækkede Lakshmana, der lå på
sit leje ved siden af Rama, og begge bøjede de sig ærbødigt for vismanden. De udførte deres
rituelle bad i Sarayu-floden. De tog det hellige vand op i deres håndflader og slap det igen. Det
gentog de igen og igen, mens de samtidigt messede hymner i lovprisning til flodens gudinde.
Herefter badede de i floden og udførte det tidlige morgenritual, der omfatter fremsigelse af
Gayathri Mantraet (ældgammel vedisk bøn der skal vække intelligensen og føre til oplysning).
Snart var de parat til at fortsætte rejsen. Med armene over kors stod de foran vismanden.
Viswamitra spurgte: ”Mine kære! Nu kan vi drage af sted mod min ashram, kan vi ikke?” Rama
svarede: ”Vi afventer din ordre!” Så med vismanden forrest og brødrene bagved begyndte de
at gå. Snart nåede de til det sted, hvor Sarayu-floden flød sammen med Ganges. Brødrene
bøjede sig dybt i ærbødighed for den hellige flod og så ud over det hellige sted. De fik øje på
en ashram, hvorfra der strømmede himmelske energier, der gennemstrømmede omgivelserne.
Ashrammen forekom dem at være meget gammel og fuld af ældgamle minder. Lakshmana
spurgte vismanden: ”Herre! Hvem bor i denne hellige ashram? Hvad er navnet på den store
personlighed, der opholder sig her?” Vismanden smilede, da han fik spørgsmålet. Han sagde:
”Mine kære! For lang tid siden besøgte guden Siva (Nedbryderen i den hinduistiske
Treenighed) dette sted sammen med sine guddommelige ledsagere. Siva kom for at leve i
streng askese forud for sit bryllup med Parvathi. Mens Han på dette sted opfyldte sine
guddommelige forpligtelser, forhindrede Kærlighedens Gud gennemførelsen af disse
forpligtelser. Det fik vreden til at blusse op i Siva’s guddommelige hjerte. Han åbnede sit
tredje øje, der udsendte en sådan brændende flamme, at Kærlighedens Gud (Manmatha) blev
brændt til aske. Manmatha’s legeme blev tilintetgjort, og derfor er han nu kendt som ’den
uden lemmer’ (på sanskrit: an-anga). Sanskritordet for ’lem’ er anga. Eftersom Manmatha
mistede sine lemmer her i dette område, har denne del af landet siden været kendt som Anga!
Det er et rigt område. Denne ashram blev brugt af Siva, og i generationer er den siden blevet
brugt af Hans hengivne. Hver og en af disse hengivne er, som et resultat af deres ivrige
askese, blevet forenet med Ham. Denne ashram vil udelukkende acceptere beboere, der
strengt følger den ’rigtige handlings’ vej. Hvis I ønsker det, vil vi bade i Ganges, tilbringe
natten her og drage videre i morgen.” Da Viswamitra kom med dette forslag, kunne Rama og
Lakshmana ikke holde deres glæde tilbage. De sagde: ”Vi er meget lykkelige.” Vismandens ide
blev således accepteret. De badede i den hellige Ganges. I mellemtiden spredte nyheden om,
at Viswamitra var til stede nær deres boliger, sig i ashrammen. Nyheden fortalte også, at
vismanden var ledsaget af kongens to heltemodige sønner. Mange skyndte sig af sted for at
byde dem velkommen og invitere dem ind i deres egne hytter.
6.31. Den nat opholdt vismanden og prinserne sig i Siva’s ashram. De spiste frugter og rødder.
Med stor interesse iagttog de aktiviteterne i ashrammen. Prinserne lyttede til de historier, der
blev fortalt af Viswamitra. Tiden strømmede rask af sted i denne lyksalighedens flod. Så snart
det blev daggry, gennemførte de deres rituelle bad og renselse. Herefter tog de kærligt afsked
med ashrammens eneboere. Så drog de af sted; de to disciple efter guruen. De var nødt til at
krydse Ganges, så nogle af områdets folk roede dem over floden og satte dem i land på den
modsatte bred. Derefter sagde bådsmændene farvel til dem og knælede for Viswamitra, før de
vendte hjem. Viswamitra var glad og tilfreds over denne gæstfrihed. Han påskønnede dybden
af disse menneskers hengivenhed og deres sans for at overgive sig. Han tillod dem at drage af
sted og gav dem mange velsignelser med på vejen.
6.32. Straks derefter ramte en voldsom støj deres ører. Det lød, som om en buldrende,
underjordisk strøm skyllede hen over landskabet. De så flodens vande rase og hæve sig med
48