Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

2.34. Dasaratha var sandelig alles yndling. Alle, der så ham og fik det privilegium at kæle
ham, syntes dette. Barnet vinkede og sparkede ud med alle lemmer, som var han
legemliggørelsen af livskraft og glæde. Det forekom, som om barnet levede af lyksalighed, og
at det udelukkende levede for at skænke lyksalighed til alle.
2.35. En dag begav Aja og Indumathi sig ind i skoven, som de havde for vane, for at slappe af
i naturens skød. Stilheden og ophøjetheden den dag var om muligt endnu mere indbydende
end på andre dage. De sad i skyggen af et træ og konverserede hengivent med hinanden, da
en kraftig brise rejste sig. Den bragte en duft, der var ubeskrivelig sød og liflig. Samtidig hørte
parret de fængslende toner fra guddommelig musik! De rejste sig for at lede efter årsagen til
disse mystiske gaver. Højt over deres hoveder, mellem himlens skyer, så de Narada, Brahma’s
’mentale søn’ (Brahma er Skaberen i den hinduistiske Treenighed – Brahma, Vishnu og Siva).
Narada bevægede sig hastigt af sted; hvorhen kunne de ikke se. Mens de stod og iagttog ham,
løsnede en blomst sig fra den blomsterkrans, Narada bar rundt om den hårknold, han havde
på hovedet. Vinden førte blomsten gennem luften, og den landede på hovedet af Indumathi.
Aja var forbløffet over denne hændelse; men han blev chokeret over at opdage, at dronningen
øjeblikkeligt faldt til jorden. Hun mistede bevidstheden og lukkede for evigt sine øjne!
2.36. Da den kvinde, som han elskede lige så inderligt som sit eget åndedræt, døde,
forårsagede det en fortvivlet sorg hos kongen. Hans klageråb rystede hele skoven. Jorden
skælvede i sympati. Træerne stod stille, rodfæstet i undren over den sorg der fyldte og
overstrømmede det kongelige hjerte.
2.37. Da kongen lå ind over sin elskede og græd, hørte Narada hans jamren og klageråb; hans
hulken og stønnen. Han steg ned for at trøste ham. ”Konge!”, sagde han. ”Sorg er til liden
nytte, når døden slår ned. Kroppen bliver udsat for fødsel og død. Det, der forårsager fødsel,
forårsager også død. At prøve at forstå hvorfor det sker, er et vanvittigt forehavende. Guds
handlinger er hinsides kæden af årsager og virkninger. Det almindelige intellekt kan ikke
udrede disse handlinger. Det kan højest gisne om årsagen, så langt som dets evner rækker.
Hvordan skulle intellektet kunne forstå noget, der ligger uden for dets domæne?”
2.38. ”Døden er uundgåelig for alle legemliggjorte væsener. Eftersom Indumathi’s død
imidlertid er omgæret af mystik, er jeg nødt til at fortælle dig om årsagen til hendes død”,
sagde Narada. Han trak Aja tæt ind til sig og sagde: ”Lyt! I fordums tider var vismanden
Thrinabindu engageret i ekstrem askese, og guden Indra (de himmelske halv-guders Herre)
besluttede sig for at teste vismandens tilknytninger og dybden af hans sindsligevægt. Han
udsendte en guddommelig forførerske ved navn Harini med det formål at gøre vismanden
tiltrukket af den sensuelle verden. Men Thrinabindu var immun over for hendes kneb og
forblev upåvirket. Han åbnede sine øjne og sagde: ”Du forekommer ikke at være en almindelig
kvinde! Du er måske en guddommelig ungmø? Nå, det er også lige meget. Hvem du end er, så
skal du lide straffen for din beslutning om at gennemføre en modbydelig og skændig plan! Din
straf skal være, at du skal nedstige fra Himlen og blive født som menneske. Lær hvad det vil
sige at være et menneske af kød og blod.” Idet vismanden således kastede denne forbandelse
på hende, lukkede han sine øjne og gik igen i dyb meditation.”
2.39. ”Harini rystede af skræk og fældede angerens overstrømmende tårer. Hun bad om
undskyldning, og om at hendes eksil fra Himlen måtte blive annulleret. Ynkeligt bad hun
indtrængende om, at forbandelsen måtte blive ophævet. Det berørte vismanden en smule, så
han sagde: ”Oh du svage! Det er ikke muligt for mig at trække mine ord tilbage. Men jeg skal
fortælle dig om den specielle, kommende lejlighed, hvor du vil blive løst fra forbandelsen. Lyt!
I det øjeblik en blomst fra himlen falder ned på dit hoved, vil din menneskelige legemliggørelse
falde bort, og du kan vende tilbage til Himlen.” Indumathi var denne guddommelige ungmø, og
hun er i dag befriet. Da en blomst, som jeg bar, faldt ned på hende, blev hun fri for
forbandelsen. Hvorfor sørge over det? Det er til ingen nytte.” Narada talte derefter om en
monarks pligter og ansvar, og om det eksempel en monark var nødt til at være for alle. Han
17