Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

meningsløst at overdrive dette mindre væsentlige anliggende og påstå, at vi er blevet udsat
for en enorm katastrofe. Rama! Din fader kan udelukkende blive reddet fra den synd, det er at
bryde sit ord, når hans ’spejlbillede’, hans søn, beslutter sig for at indfri det løfte, han selv
svigter at indfri. Hvis han, der afgav løftet, og han, der er søn af den person, der afgav løftet,
begge negligerer løftet, så er faderen nødt til at imødese den evige undergangs ulykke. Du er
godt klar over dette.”
11.16. Rama blev ikke på mindste måde påvirket, mens han lyttede til disse ord, der blev
fremsagt med en tydelig tilsigtet hårdhed. Med et smil spillende om sine læber, svarede han:
”Det er ikke passende, at fader af denne grund jamrer sig.” Rama nikkede, som ville han på
den måde tilkendegive sin billigelse af de forslag, som Kaikeyi havde fremsat. Men da
Dasaratha hørte samtalen, følte han det, som om hans hjerte blev flået i stykker. I grænseløs
smerte væltede han sig stønnende rundt. Rama vendte sig mod Kaikeyi og sagde: ”Moder!
Det, du har tænkt dig, skal ske; det vil ske! Respektfuldt påtager jeg mig at indfri det løfte,
min fader afgav. For mig er det nok, hvis fader trækker mig tæt ind til sig, som han så kærligt
plejer at gøre, og hvis fader taler kærligt til mig og velsigner mig. Godt. Hvis jeg i det mindste
får at vide, at jeg ikke fortjener dette; at jeg ikke har gjort mig fortjent til denne gestus, vil
jeg også acceptere det uden protester og med den samme glæde og tilfredshed. For fader
ønsker altid det bedste for mig. Han velsigner mig altid, og altid udtrykker han ønske om, at
jeg konstant må gøre fremskridt. Han er en stor profet. For mig er han ikke blot faderen, men
den kongelige lærer, der lærer mig den højeste viden. Hvilket større ansvar og hvilken større
forpligtelse har jeg end at skænke det menneske glæde, der både er min fader og min lærer?
Det er min kæreste pligt, min ’rigtige handling’. Jeg vil opnå umådelig lyksalighed i skoven i
fjorten år. Ikke kun fjorten år; hvis fader ønsker det, er jeg villig til at leve hele mit liv i
skoven! Men hvad er grunden til, at fader kvier sig ved at fortælle mig om disse to ønsker? Det
er det, der piner mig. Vil jeg nogen sinde sige nej til det, han beder mig om? Rama er det
faderlige ords tjener og støtte, ikke dets modstander. Findes der nogen
taknemmelighedshandling, der er mere ophøjet end det at vie det legeme, man har fået af
faderen, til udelukkende at tjene ham? Opfyldt af lyksalighed vil jeg tilbyde at drage i eksil; jeg
er ikke den, der venter på at blive bedt om det.”
11.17. ”Moder, hvorfor nævnte du ikke straks for mig, at det er Bharatha, der skal krones? Jeg
og min broder, der er ingen forskel på os. Hvorfor opstod så den tanke hos dig, at der er
forskel på os? Indbyrdes sondrer vi ikke selv mellem os. Hvordan kan det for øvrigt være, at
du også siger: ”Det er din faders ordre”? Har jeg nogen sinde undladt at adlyde dine ordrer?
Nej, det har jeg aldrig gjort. Ligegyldigt om det er dig eller min fader, der befaler det, så
udfører jeg det uden tøven. Endnu i dag forlader jeg Ayodhya og drager ud i skoven. Moder!
Send passende kurerer af sted på den opgave at bringe Bharatha hertil fra bedstefaderens
palads. Det er bedst at få ham hertil hurtigt. Hvis det, at jeg drager i eksil, og Bharatha bliver
kronet, sker samtidigt, vil fader kunne undgå fysisk belastning, mental uro og følelsen af savn.
Og du kan også fuldt ud blive tilfreds! Hvem kan sige, hvordan begivenheder vil forme dem?”
11.18. Da Kaikeyi hørte disse ord fra Rama, blev hun fuld af lyksalighed tillige med bange
anelser. Hun frygtede, hvad der ville ske, hvis Bharatha ankom til hovedstaden, mens Rama
endnu var i byen. Hun konkluderede, at det var bedst at insistere på, at Rama drog ud i
skoven endnu i dag. Hun svarede: ”Rama! Det kan godt lade sig gøre at træffe
foranstaltninger, der hurtigt får Bharatha til Ayodhya, men der er ingen grund til, at du bliver
her, indtil han ankommer til byen. Eftersom du har besluttet dig for at begynde en eneboers
liv, hvorfor skulle du så udsætte din afrejse? Jo længere din afrejse udsættes, des længere vil
dagen for din hjemkomst også blive udskudt! Det er tilrådeligt, at du straks gør dig klar til at
tage af sted.”
11.19. ”Din fader er opsat på selv at fortælle dig det, men han er uvillig til at udtrykke sin
befaling direkte. Skønt hans hjerte insisterer på, at han skal sige det, er han plaget af
skamfølelse, fordi han elsker dig så højt. Han er utilbøjelig til at fortælle dig om sit løfte til mig.
119