Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

elskede hun mig, kælede med mig, kærtegnede mig, plejede mig, legede med mig og havde
glæde af mig. Når hun i dag beder om at få opfyldt sådanne ønsker af fader, ønsker der er i
direkte modstrid med, hvad hele verden vil, så må der nødvendigvis være skjult noget vigtigt
bag disse ønsker. Det må nødvendigvis være den guddommelige plan, ikke blot menneskelig
taktik. Vær rolig; vær stille. Hold op med at frygte og hade. Vi vil afvente, hvad der sker.”
Således rådgav Rama ham.
11.39. Da han hørte det, faldt Lakshmana for Rama’s fødder og sagde: ”Rama! På hvilket
grundlag, ifølge hvilken autoritet, skal Bharatha gives den krone, der burde være din? Hvilken
anden søn har retten, som den ældste ikke har? Du adlyder denne urimelige, uretfærdige
befaling på grund af fader, men jeg vil ikke godkende den, ligegyldig hvilken begrundelse du
kommer med.” Idet han vendte sig mod Kausalya, fortsatte Lakshmana: ”Ærede moder! For at
sige dig sandheden, så er jeg hengiven over for Rama. Jeg taler under ed: End ikke et øjeblik
kan jeg eksistere adskilt fra Rama. Hvis Rama ikke har noget ønske om at få kongeriget, og
hvis han begiver sig ud i skoven, så vil jeg med ham. Jeg vil gå i hans fodspor; jeg vil være
hans skygge. Hvis han blot befaler det, springer jeg med største glæde ind i den flammende
ild. Jeg vil kun rette mig efter hans ordre, ikke efter nogen andens. Moder! Jeg kan ikke bære
at se din sorg. Han er din søn; han er min Ramachandra. Hvordan kan nogen leve adskilt fra
sit eget åndedrag?”
11.40. Kausalya blev lidt trøstet af at lytte til Lakshmana. Hun klappede ham på hovedet og
sagde: ”Din kærlighed giver mig så stor trøst. Dine ord giver mig ekstra styrke. Brødre af din
slags er i sandhed sjældne! Verden anser den moder, der har født sådanne børn, som
ærværdig og hellig; men nu er vi plaget af følelsen af, at vi er store syndere. Rama vil ikke
ændre sin beslutning. Eksil er uundgåeligt for ham. Det eneste jeg nu ønsker, er: Tag også
mig med dig.”
11.41. Rama så på Lakshmana og sagde: ”Broder! Jeg kender omfanget af den kærlighed, du
nærer til mig. Jeg er ikke ubevidst om dit heltemod, din dygtighed og herlighed. Moder er ramt
af en stor sorg, eftersom hun er ude af stand til at forstå den virkelige sandhed om værdien af
selvkontrol. Desuden er sorg i denne situation naturlig, eftersom jeg er født fra hendes lænder.
Men tænk over følgende: For alle livets værdier er ’rigtig handling’ selve roden, og ’rigtig
handling’ fastgøres udelukkende på sandhedens fundament.”
11.42. ”Sandhed og ’rigtig handling’ er komplementære, de supplerer hinanden. Den ene kan
ikke eksistere uden den anden. Sandhed er godhed; godhed er sandhed. Jeg opnår både
sandhed og ’rigtig handling’ ved at handle i overensstemmelse med faders befaling. Ingen, der
er pligttro over for den korrekte livsførelse, vil bryde deres æresord til moderen, faderen eller
den agtede lærer. Derfor vil jeg ikke overhøre faders befaling. Det står helt fast. Det var ikke
Kaikeyi, der beordrede mig i eksil; hun viderebragte blot faders befaling til mig. Hun gjorde det
i hans nærværelse; så man må bøje sit hoved i respekt for befalingen. Hvis det ikke havde
været faders befaling, kunne han, da Kaikeyi fortalte mig, at det var hans befaling, have
erklæret, at det var det ikke. Kunne han ikke have gjort det? Han jamrede og stønnede bare.
Af den grund er befalingen ægte, den har samme gyldighed, som havde han selv udtrykt den.
Derfor vil jeg ikke afvige fra nogen beslutning. Der er ingen mulighed for, at jeg ændrer den.
Tillad ikke din fornuft at glide over i denne krigerkaste, terror-skabende tankegang. Opgiv
tanken om vold og grusomhed og slut dig til mit standpunkt.” Rama klappede Lakshmana på
ryggen. Lakshmana var tynget af vrede og sorg, og Rama talte blidt og kærligt til ham for at
dulme hans sorg. Idet Rama henvendte sig til sin moder, Kausalya, sagde han: ”Du må ikke
lægge hindringer i vejen for min beslutning og forårsage brud på mit løfte. Ligegyldigt hvad
der måtte ske noget menneske, kan det ikke forhindre mit eksil i skoven. Send mig af sted
med din kærlighed; velsign mit løfte, min beslutning.” Herefter knælede han for moderens
fødder og bad om tilladelse til at drage af sted.
125