Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

8.6. ”Jeg har medbragt denne guddommeligt indviede bue. Den tilhørte eneboeren Jamadagni,
min ærværdige fader. Vis mig din styrke. Streng den og sæt en pil på den. Hvis du ikke gør
det, så indlad dig i kamp med mig!” I glødende vrede udfordrede han på denne måde Rama.
8.7. Rama blev ikke påvirket af al denne vredestilkendegivelse. Han blev ved med roligt at
smile. ”Oh Bhargavarama (et navn for Parasurama)! Jeg troede, at den hævn, du ønskede at
tage over kriger-kasten, var overstået for lang tid siden. Hvorfor dette tilbagefald? Hvorfor
denne meningsløshed?”, spurgte han. Netop da bøjede Dasaratha sig dybt, og med en
sørgmodig stemme appellerede han til Parasurama på følgende måde: ”Bhagavan (guddom;
vending der udtrykker en ærbødig henvendelse)! Du er brahmin. Du har opnået et storslået ry.
Mine sønner er purunge teenagere. Hvorfor udvikle et hævngerrigt had mod dem uden nogen
som helst grund? Det er upassende for dig, der tilhører en slægt med så høj en status. Dine
forfædre studerede uafbrudt vedaerne. De udførte ritualer og ceremonier med minutiøs
omhyggelighed. Den dag, du begyndte på Chandrayana ritualet (en bodsøvelse, der skal
udføres i løbet af Månens tiltagende periode), erklærede du selv, at du fra den dag af ikke ville
omgås eller håndtere noget våben. Du sagde, at dine ønsker var blevet opfyldt. Det sagde du
foran ingen ringere Gud end Indra, idet du forærede vismanden Kasyapa (alle levende
væseners fader) alle de landområder, som du havde erobret. Du bestemte dig for at tilbringe
resten af dine dage med at udføre retskafne handlinger og derved opnå sindsligevægt.”
8.8. ”Du har hele tiden været beskæftiget med at udføre askese på det hellige bjergs,
Mahendra’s, tinde! Og nu, helt i modstrid med din erklærede intention, er dit sind helt optaget
af tanken om at tilintetgøre mit dynasti og min familie. Er det ikke en forfærdelig synd at
handle mod det ord, man har givet? Hvilken gavn får du af din strenge askese, når du først har
brudt dit løfte? Der eksisterer ingen Gud højere end sandheden, gør der? Du udfordrer
udelukkende Rama, og du siger, du udelukkende vil kæmpe mod ham! Hvis denne søn lider
nogen form for overlast, vil hele min familie blive styrtet ud i en frygtelig ulykke. I det øjeblik
han måtte lide nogen form for skade, vil vore liv være til ende. En brahmin som dig bør ikke
blive ansvarlig for tabet af så mange liv! Det er ikke blot helligbrøde over for brahmin-kasten,
det er en afskyelig synd.”
8.9. Parasurama ænsede ikke Dasaratha’s ord. Han lyttede ikke til dem. Han kastede
udelukkende sit blik på Rama. Parasurama sagde: ”Både den bue du knækkede og denne bue,
stammer fra Himlen. Viswakarma, den guddommelige våbenmager, har fremstillet dem begge.
Den ene blev stillet til Siva’s rådighed til brug mod dæmonerne i Den tredobbelte Fæstning.
Den anden bue blev overladt til Vishnu. Da dæmonerne var blevet besejret, sendte Siva sin
bue til kong Devaratha, sammen med de pile der var blevet brugt i kampen. Måske er buen
blevet skrøbelig og svag, eftersom den havde opfyldt sit formål. Hvis sådan en bue bliver
knækket, er det ikke noget bevis på styrke og mod. Buen her har stadigt arbejde at udføre, så
den bibeholder sin kraft og vitalitet. Denne bue er blevet tilført en stor virkningsfuldhed og
kraft. Tag den, streng den og knæk den, som du knækkede den anden bue. Det er måden,
hvorpå du kan bevise din styrke og tapperhed. Du skal ikke spankulere rundt i stolthed over,
at du har knækket Siva’s bue! Knæk denne bue og skriv dit navn ind i de tapres annaler.”
8.10. ”Måske tvivler du på mit ord om, at denne bue er Vishnu’s bue”, fortsatte han. Vishnu
selv opbevarede den i den store vismand Hrishika’s varetægt. Han overdrog den til sin søn,
Jamadagni. Jamadagni er min fader. Han var guldgruben af en kolossal fortjenstfuldhed, der
var optjent gennem streng askese. Han var så renhjertet, at han ikke havde noget som helst
spor af had eller hævn i sig. Min fader havde forsaget brugen af våben. Alligevel dræbte den
ondsindede kong Karthaviryarjuna ham. Det var en enestående grusom forbrydelse. Ingen har
før dræbt en anden på så oprørende og modbydelig en måde. Jeg besluttede, at jeg ikke ville
vise nogen barmhjertighed. Jeg var nødt til at give ham en lærestreg. Jeg afgav det højtidelige
løfte, at jeg ikke blot ville tilintetgøre dette uhyre, men også alle onde og uretfærdige konger.
Fra den dag af har jeg skåret sådanne konger i småstykker og spillet bold med deres hoveder.
Denne bue var med mig på alle disse felttog. Jeg dræbte mange onde monarker. Jeg
88