Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

ikke være i stand til at nå frem i tide. Måske vil min svigerfader heller ikke være i stand til at
komme. Andre landes herskere, prinser og lensherrer vil også finde det vanskeligt at deltage.
Jeg er sorgfuld, fordi vi skuffer så utroligt mange mennesker. Mit sind kan ikke acceptere ideen
om fest, når så mange helt sikkert vil være forpint over den.” Idet han bad om undskyldning
for sine synspunkter, knælede han for Dasaratha’s fødder.
9.26. Det var Vasishta, der svarede: ”Rama! De indvendinger, du giver udtryk for, havde vi
selv. Tro ikke, at vi stiltiende imødekom kongens ønske. Vi overvejede alle argumenter for og
imod, og før vi besluttede os, spurgte vi folket om dets mening. Lad være med at komme med
nogen indvendinger nu. Respekter kongens ønske. Kroningen og velsignelsen er nødt til at
finde sted i morgen. Du er nødt til at iagttage visse højtidelige løfter. I dag bør du ikke bruge
en hård eller en blød seng. Du og Sita skal faste. Så snart morgendagen gryer, skal I, efter I
har smurt hovedet ind i hellig olie, begge tage et bad. Årsagen er, at det gunstige
stjernebillede, Pushya (sikrer fremgang og velstand), der er blevet udvalgt til den hellige
ceremoni, dukker frem på himlen på det tidspunkt. Så træk dig nu tilbage til din bolig og lad
være med at have nogen betænkeligheder.
9.27. Så snart den kongelige guru var færdig med at tale, knælede Rama foran sin fader og
Vasishta og gik derefter til sit palads. Den betroede minister, Sumanthra, ledsagede ham.
Denne gang tøvede Rama ikke. Først overbragte han Sita nyheden. Dernæst skyndte han sig
til sin moders, Kausalya’s, gemakker. Han knælede foran hende. Nænsomt og kærligt løftede
hun ham op at stå. Overvældet af glæde kærtegnede hun ham hengivent. Som et tegn på
taksigelse gav hun Rama besked på at forære brahminer køer, som hun havde inddrevet til
formålet, og som hun havde udsmykket med kostbare dekorationer. Hun fik Rama til at
skænke mange forskellige slags gaver til andre. På det tidspunkt befandt Lakshmana og hans
moder, Sumithra, sig også hos Kausalya. Kausalya placerede Rama ved sin side. Glædestårer
strømmede frit fra hendes øjne. Idet hun tørrede dem væk, sagde hun: ”Søn! Længe har jeg
ventet på dette dyrebare øjeblik; min higen er nu fuldbragt. Jeg er lykkelig. Mit liv er blevet
værd at leve. Oh kæreste ædelsten! Min gyldne søn! Fra i morgen er du tronfølger! Lev længe,
hersk over kongeriget, lad altid befolkningens velfærd være dit ideal. Måtte dit styre blive
lykkeligt og trygt i overensstemmelse med retfærdighedens og moralens bud. Gør dig fortjent
til en uplettet berømmelse og bevar det ry og den hæder, som denne slægts konger har
erhvervet. Opnå en magt og storslåethed, der om muligt er større end din faders. Den dag du
opnår den position, vil jeg føle mit liv er blevet virkeliggjort; at mine højtidelige løfter, mine
faster og mine vågne nætter har båret frugt.”
9.28. Kausalya, Rama’s moder, kærtegnede Rama. Hun strøg ham hen over hans hårs krøller
og talte velsignelsens venlige ord. Hun gav Rama mange værdifulde råd, som han lyttede til
med fuld opmærksomhed. Rama smålo og så hen på Lakshmana. Han drillede ham i uskyldig
morskab: ”Broder! Kan du fortælle mig, hvilken kongelig gudinde du vil kunne finde, der vil
blive henrykt over sådan et fornøjeligt skue?” Lakshmana gav ham svar på tiltale: ”Broder! Jeg
behøver slet ikke at blive gift med en kongelig gudinde. Hvis du tildeler mig nogen som helst
pligt i dit kongerige, så skal jeg udføre den. Det er lykke nok for mig.” Da han havde sagt det,
knælede han for Rama’s fødder!
9.29. Rama sagde: ”Lakshmana! Du er mit åndedrag. Derfor er halvdelen af ansvaret for
regeringsledelsen dit. Så sammen med mig bør du også holde dig klar iført ædelstene og
kongelig kåbe. Du har halvpart i mine byrder, glæder, berømmelse og skæbne. Du har en
halvpart i alt, hvad jeg er og vil.”
9.30. Mens Rama talte således, græd Sumithra. Hun overøste både Rama og Lakshmana med
velsignelser. Hun sagde: ”Rama! Den kærlighed, der eksisterer mellem dig og Lakshmana, gør
mig meget lykkelig. Min søn har ikke behov for nogen højere status end at være din tjener.
Det er nok for ham, hvis han for altid vil kunne have din kærlighed og hengivenhed. Da hun
havde talt færdig, knælede Rama for moderens fødder og rejste sig. Lakshmana gjorde det
98