Historien om Rama, bind 1 - Sai Baba på Dansk

7.160. Oppe på tribunen sang hoffets kor de traditionelle bryllupssange. Disse sange beskrev
bryllupsceremoniens pragt og priste ceremonien som værende på højde med brylluppet
mellem Herren Siva og Parvathi. De sang de enkelte sange, idet de brugte hele
følelsesregisteret og mange forskellige melodier. Sangene fyldte atmosfæren med frydefulde
vibrationer. Sammen med deres brude stod de fire brødre på tribunen med ansigterne vendt
mod den store forsamling. Som tak for deres hurraråb og lykønskninger bukkede de ud mod
gæsterne. Disse råbte op mod tribunen: ”Måtte I blive lykkelige til evig tid; måtte I blive udsat
for alt gunstigt og lykkebringende.”
7.161. Pragtfulde i deres ungdom, mod og skønhed begav brødrene sig sammen med deres
brude til de afspærrede områder bag forhængene, hvorfra deres mødre havde overværet
ceremonien. Brødrene ønskede at knæle foran deres mødre og blive velsignet af dem. Herefter
vendte brudeparrene tilbage til det palads, der var blevet tildelt det kongelige selskab under
opholdet. I de næste tre dage var befolkningen vidne til en fantastisk og pragtfuld buket af
optræden og fester, der var fulde af glæde og jubel. Folk fra Ayodhya, der var kommet til
Mithila, så vel som Mithila’s egen befolkning, var ikke i stand til at skelne nat fra dag! Det hele
var én uafbrudt fest.
7.162. Dagen efter brylluppet gik Viswamitra til Dasaratha og fortalte ham, at den
højtidelighed han havde ønsket at gennemføre i sin ashram, var blevet fuldbragt. Han kaldte
drengene tæt hen til sig. Med stor hengivenhed omfavnede han dem. Han velsignede dem
overstrømmende, og idet han vendte sig mod Dasaratha, fortalte han, at det var hans hensigt
at begive sig til Himalaya-bjergene. Da de hørte det, kastede Rama, Lakshmana, Bharatha og
Satrughna sig for vismandens fødder. Herefter gik Viswamitra hen til kong Janaka’s palads og
fortalte ligeledes ham, at hans ønske i allerhøjeste grad var gået i opfyldelse! Han velsignede
Janaka og brudene Sita, Urmila, Mandavi og Sruthakeerthi. Også her meddelte han, at han
havde til hensigt at begive sig til Himalaya-bjergene. Dasaratha og Janaka samt flere andre fra
Ayodhya og Mithila befandt sig i en krise. De kunne hverken lade vismanden rejse eller
overtale ham til at blive. Til sidst udtrykte de deres store taknemmelighed over for ham. Da
vismanden, idet han velsignede dem alle, drog af sted, tog de støvet fra hans fodspor og
gemte det.
7.163. Den tredje dag, da Dasaratha udtrykte ønske om at tage tilbage til Ayodhya, kom
Janaka ikke med nogen indvendinger, men traf alle forberedelser til deres afrejse. Han fik
udvalgt og samlet de hofmænd og tjenestepiger, der skulle ledsage brudene på rejsen. Han fik
indsamlet og fyldt mange vogne med alle de ting, som de skulle have med. Han skænkede
brudene et stort antal herskabsvogne, heste og køer. Han forærede sine svigersønner
massevis af smykker og kostbare ædelstene. Han forærede dem også en stor mængde
uvurderlige gaver, der kunne anvendes i dagligdagen. Næste dag ved daggry var de rigt
udstyrede herskabsvogne klar til afgang. Hoffets kvinder var opløst i gråd. Sandt at sige græd
alle byens kvinder over de fire kære prinsessers afrejse.
7.164. Ude af stand til at bære smerten ved at være adskilt fra Sita og Urmila, brød mange
barnepiger og tjenestepiger sammen i sorg. Mødrene holdt svigersønnernes hænder og
bønfaldt dem om at behandle deres døtre venligt og kærligt. ”De kender ikke til nogen form for
lidelse eller sorg. De har haft en magelig og nænsom opvækst”, sagde de indtrængende i
deres hjertegribende appel. De græd, som om de var ved at miste deres syn. Til sidst steg de
nygifte par op i vognene og drog af sted. Byen blev fyldt af tristhed. Den var lige så trist, som
den havde været henrykt de tre foregående dage!
7.165. Det var vanskeligt for Janaka at tage afsked med Sita. Han gjorde sit bedste for at
holde tårerne tilbage. Han ledsagede kong Dasaratha et stykke af vejen, mens han beskrev
Sita’s gode dyder. Han bønfaldt Dasaratha om at behandle hende med kærlig omsorgsfuldhed.
Med tårer i øjnene bad han om jævnligt at blive orienteret om hendes velfærd og lykke. Han
talte også om de andre brude og udviste også stor bekymring over, hvordan det skulle gå
85