Tanker om Tyren Ferdinand

IX. Meditationsmetoder.
besvares. I det lange løb vil dette ændre bevidsthedsstrømmen.
De intellektuelle processer er således et præludium til
det egentlige, hvilket er standsningen af disse selv samme
processer.
Derfor er en anden metode blevet udviklet, og det er helt
at overspringe alle disse intellektuelle processer og kun
gentage spørgsmålet "Hvad er jeg?" uden nogen form for
spekulation. Dette vil stoppe tankeprocessen allerede før en ny
tanke kommer frem. Ramana Maharshi 41 har anbefalet dette, og
det bruges i zen-buddhistene koan-metode, som skal omtales
senere.
Jeg er
En anden måde, der er lidt forskellig fra den forrige, er at
tænke "jeg er" hele tiden, eller rettere igen og igen.
Hvis jeg kun tænker "jeg er" uden at stille nogen
spørgsmål, vil tankeprocessen standse af sig selv, men et lille
øjeblik senere begynder den igen, og nu har jeg glemt ordene
"jeg er". Og kortere eller længere tid derefter bliver jeg klar
over, at jeg har glemt det, og jeg kan nu gentage "jeg er". Med
andre ord, tanken "jeg er" er ikke konstant til stede, men der
er tale om en gentagen vågnen op, med en gentagelse af denne
tanke. Det er skrevet i de ældste buddhistiske skrifter, at man
hele tiden skal have opmærksomheden henvendt på "jeg’et", men
det kan næppe gøres konstant hele tiden. Hindu mystikeren
Nisargadatta 42 anbefaler, at man hele tiden gentager "Jeg er."
Selv om han siger: "I am", er titlen på bogen om ham "I am
that", hvilket udtrykker identitet med den universelle
bevidsthed. Forskellen er dog i virkeligheden ikke ret stor,
hovedsagen er at man vender opmærksomheden indad mod ens
inderste jeg. Linji siger det samme: det drejer sig om er at
vende bevidstheden indad. 43
Et vigtigt punkt i Gurdjieffs tanker er, såvidt jeg kan
se, en øvelse i at "huske sig selv". Som refereret af
Ouspenski 44 sagde han: "Du bliver klar over, at du ikke husker
dig selv, at du ikke er "bevidst" eller "vågen", og ved at få
dig selv til at huske denne mangel på "vågenhed", begynder du
at huske dig selv. Jeg kan ikke forklare dette bedre."
Som nævnt i omtalen af problemerne vedrørende
oversættelser bliver Jesu ord "Jeg er vejen, sandheden og
livet," (Joh. 14:6) lette at forstå, hvis man indsætter
anførselstegn (som ikke fandtes i oldtidens græsk) og læser dem
således: ’"Jeg" er vejen, osv.’, med den betydning, at vi skal
søge sandheden ved at vende blikket mod det "jeg", som er inden
i os alle.
Og det samme gælder ordene "Jeg er døren; den, der går
ind gennem mig, bliver frelst" (Joh. 10:9), idet dette
sandsynligvis bør læses: ’"Jeg" er døren; den, der går ind
gennem "mig", bliver frelst (dvs. opnår transcendental
indsigt).’
Krishnamurti 45 har sagt: "Døren er ’mig’, hvorigennem
100