Tanker om Tyren Ferdinand

X. Zen og Dzogchen.
sunket ned i bunden af glasset).
Nogle har haft den opfattelse, at shikan-taza er en mere
gradvis metode end koan-metoden, men også i Soto-zen er
afklaringen til slut en akut begivenhed. En del zen-mestre, som
levede, før zen-buddhismen blev delt op i Rinzai-skolen og
Soto-skolen (og flere andre skoler) har sagt, at deres metoder
var veje til at opnå "pludselig afklaring", skønt disse metoder
i høj grad ligner dem, der blev brugt i Soto-skolen, som kom
frem senere. Vi skal senere diskutere forskellen mellem
pludselig og gradvis afklaring.
Teknikken ved shikan-taza er som følger: Efter at man har
anbragt kroppen i en god meditationsstilling, som er beskrevet
ovenfor i et tidligere afsnit, beroliger man tankerne, og dette
gøres ofte ved tælling af respirationen. Dette er imidlertid en
tankeproces, tildels fordi man skal huske, hvilket tal, man
skal sige næste gang, og efter nogen tid vil dette føles
forstyrrende. Så vil tællingen holde op af sig selv, og man er
nu kun opmærksom på respiratinen. Senere glemmer man også
dette. Herefter lader man bare tankerne falde til ro af sig
selv. Soto zen-mesteren Shunryu Suzuki 16 siger, at man skal
behandle tankerne på samme måde, som man ville behandle sit får
eller sin ko. Hvis man ikke prøver at kontrollere dyret, men
blot lader det gå omkring, som det selv vil, bliver det
fuldstændigt roligt og fredeligt, men dette vil ikke ske, hvis
man prøver at kontrollere det. Man skal ikke stræbe efter
noget, opmærksomhed i det øjeblik er noget ganske ordinært.
Et lignende synspunkt udtrykkes af Merzel, 17 også af
Soto-skolen. Han siger, at pointen er at afstå fra at gøre
noget som helst i det hele taget, selv at stræbe efter
Sandheden eller efter at opnå forståelse. Til sidst er der ikke
engang nogen, der forstår, og dette er den dybeste forståelse.
Dette ligner, i hvert fald i nogen grad, det, som J. S.
Goldsmith siger (udtrykt i teistisk sprogbrug): Lad Gud gøre
det, der skal gøres med hensyn til at bede og meditere. Og
nogle Sufi-mestre har udtrykt sig på samme måde.
Men at gøre ingenting er lettere sagt end gjort. Det er
faktisk overordentlig vanskeligt at afstå fra at gøre noget.
Hvis man prøver at gøre denne "ikke-gøren", er der stadig et
ønske om at blive fri for tanker.
I Rinzai-buddhismen er lignende synspunkter blevet
fremført, b. a. af Linji, som nævnt i afsnittet om at gøre
ingenting.
Nogle Rinzai-buddhister hævder, at shikan-taza, også
kaldet "tavs oplysning", let kan gå over i en for passiv form
for meditation, en slags kvietisme, uden den opdæmning af
energi, som forekommer under koan-meditation med dennes stærkt
spørgende indstilling, som til slut fremkalder en pludselig og
gennemgribende ændring af bevidstheden. D. T. Suzuki, som var
en stærk fortaler for Rinzai-skolen, sagde, at det var Rinzaiskolens
koan-metode, som holdt liv i zen-buddhismen i Japan, og
ikke Soto-skolen, som tenderede til at fremkalde ro i sindet og
passivitet. 18 Alligevel fremhævede han, at begge de to skoler
på trods af deres forskelle stammede fra de oprindelige zen-
120