Tanker om Tyren Ferdinand

mennesker vil kunne betragtes som helligbrøde.
Som et nutidigt eksempel herpå kan nævnes Sai Baba, der
lever i Indien, og om af mange anses for at være en avatar (i
overensstemmelse med hans Hindu-religion). Der er skrevet en
del bøger om ham af vesterlændinge, og de fleste af disse
forfattere er fulde af ærefrygt og undren over hans mirakuløse
handlinger, uden på nogen måde at forsøge at undersøge de
tilgrundliggende psykologiske processer.
Kort sagt, hvis vi starter med den tanke, at de
psykologiske processer hos mystikerne er uforståelige, vil
dette blokere for vor undersøgelse. Vi vil derfor tværtimod
prøve på at se på disse ting på en fordomsfri måde, uden nogen
farvning af religiøse dogmer, og vi vil prøve at komme videre
ved at stille følgende spørgsmål: Hvad er det, der
karakteriserer disse store mystikere? Hvad er det, som gør dem
forskellige fra almindelige mennesker? Hvad er denne viden
eller forståelse, som de påstår at have, men som almindelige
mennesker ikke har?
Men nu kommer vi til et overordentlig vigtigt punkt:
Måske vil det være mere nyttigt at vende spørgsmålet om og
spørge: Hvorfor kan almindelige mennesker ikke forstå, hvad
mystikerne siger? Mangler almindelige mennesker noget, en eller
anden form for viden eller forståelse? Eller er der noget i
deres bevidsthed, som blokerer for en forståelse af disse ting?
Med andre ord, lad os gå ud fra den forudsætning, at
problemet ikke ligger hos mystikerne, men hos os almindelige
mennesker. Vi vil derfor begynde med at udforske processerne i
vor egen bevidsthed.
Først vil vi se lidt nærmere på bestigningen af bjerget. Når vi
kommer til de psykologiske strukturer, som ikke er så
dybtliggende som de ovennævnte, er der store individuelle
forskelle, og dette observeres også i holdningen til det
symbolske bjerg.
Buddha og andre store religiøse ledere har fremhævet, at
det er muligt for os alle at bestige det symbolske bjerg, idet
de har brugt både gulerodsmetoden (ved at love, at alting
bliver vidunderligt, når vi når toppen) og stokkemetoden (ved
at true os, idet de siger, at hvis vi ikke gør vort yderste,
går vi bogstavelig talt ad helvede til).
Men det er faktisk kun meget få, som føler nogen trang
til at bestige bjerget, idet de fleste foretrækker at se
fodbold i TV og lignende. Og ikke nok med at de ikke er
interesserede i disse problemer, men de anser de få, der er
interesserede, for at være lidt til en side.
Der er nogle, der tror, at det er nok at sige: "Jeg er
nysgerrig efter at få noget at vide om alt dette." Men ren
intellektuel nysgerrighed nytter ikke noget, man må også føle
en dyb utilfredshed med tilstanden på denne flade jord. Hvis
man føler, at livet overhovedet ikke har nogen mening, kan man
ende i komplet desperation ved at indse at det er umuligt at
komme ud af dette kviksand på nogen rationel måde, og man må nu
bestemme sig til, hvad man vil gøre, enten give helt op, og
måske begå selvmord, eller prøve at finde en mening i livet,
enten i overensstemmelse med en af de etablerede religioner
eller på anden måde.
48