Tanker om Tyren Ferdinand

XIII. Sufierne og Jesus.
sagde efter Shams-i-Tabriz’ drab, at hvis folk var klar over,
hvad han (Rumi) vidste og forstod, ville de hakke ham i
småstykker.
Mange sufi-fortællinger er baseret på, at almindelige
mennesker ikke kan se, hvem der har transcendental indsigt.
Sufierne er desuden ofte forklædt som tiggere, købmænd, osv. 48
Nogle mystikere har simuleret helt vanvittige for at undgå
almindelige menneskers vrøvl. Men hvis sufierne har undladt at
tale på en ukonventionel måde om deres indsigt, er der ikke
sket dem noget ondt, og det kan virkelig siges, at sufierne er
"i verden", men ikke "af denne verden". Der har været
forbavsende mange sufier, som har udmærket sig i verdslige
aktiviteter og samtidig været betydningsfulde i sufismen.
Eksempler herpå er dem, der byggede Taj Mahal og mange af de
berømte moskeer. Dette står i modsætning til andre typer af
mystikere, som trækker sig tilbage fra verden. 49
En sufi bør leve på markedspladsen og være i harmoni med
almindelige mennesker, samtidig med at han indvendig har sin
opmærksomhed vendt mod Gud. Han begår en fejl, hvis han bliver
irriteret over andre folk.
Khidr sagde til én, der oprigtigt søgte Sandheden: "Du
skal ikke følge mig, for jeg vender tilbage til den almindelige
verden, løgnenes verden, for det er, hvor jeg må være, hvis jeg
skal udføre mit arbejde." 50 (Dette har stor lighed med det
sidste billede i rækken af de Ti Oksehyrdebilleder, som kendes
i zen). Det samme udtrykkes i dette vers af Sahl:
"Han har slået sig ned på et bjerg,
derfor har han ikke noget arbejde at gøre.
En mand bør være på markedspladsen,
Mens han stadig arbejder med den Sande Realitet." 51
Rifai sagde: "Sproget er i sig selv en analogi (dvs. et
symbol på noget andet). Hvert ord og sætning, hvert bogstav er
en analogi. Vi kan ikke tale direkte om de højeste ting, da
intet sprog kan omfatte de højeste ting, og i øvrigt heller
ikke "lavere" ting." 52
Jan Fishan Khan sagde: "Når en mand begynder at forstå
sufierne, er der ikke længere nogen ’sufier’ og ’andre
mennesker,’" 53 (Dette svarer til de buddhistiske ord: For en
Buddha er der ingen forskel mellem almindelige mennesker og
Buddhaer.)
Hvis de studerende føler sig stimuleret af den idé, at de
studerer noget, som andre ikke ved, kommer de ikke længere. Det
samme vil ske, hvis de har fornøjelse eller anden gavn af at
’undervise’ andre, eller hvis de er afhængige af deres gruppe
af studerende i sig selv eller for at have venner, eller for at
have et sted at gå hen en gang eller to om ugen eller om
måneden - alt dette vil bevirke, at de ikke kommer videre. 54
Bahaudin sagde: "Følg aldrig en impuls til at undervise,
ligegyldig hvor stærk den er. Tilskyndelsen til at undervise
føles ikke som en impuls." 55
196