Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
Kun personer, der næsten er nået op til toppen af
bjerget, er i stand til at forstå, hvad de, som allerede er
oppe på toppen, siger. De, der endnu befinder sig nede på
bjergskråningen, kan ikke.
Sufierne går endda så vidt, at de siger, at for at man
kan forstå det, må man i forvejen have så dyb en indsigt, at
kommunikationen i virkeligheden er overflødig. Således har
Sabir Ali-Shah sagt:
"Hvem er de mennesker, som kan fortolke sufiernes
skrifter? - De, der ikke behøver, hvad der står i dem." 8
Og i buddhismen er det blevet sagt mange gange, at kun en
buddha er i stand til at se, om en anden person er en buddha.
Problemet med, at det, som mystikerne ønsker at
kommunikere videre, er non-verbalt, er blevet sammenlignet med
forholdet vedrørende vand. Det er ligegyldigt, om man kalder
det "vand", eller "water" eller "mizu", eller bruger dets
kemiske formel, eller beskriver dets egenskaber, alt dette er
kun ordsymboler, og ingen af dem kan slukke tørsten. Hertil
kræves selve stoffet vand.
Hvis mystikeren trods disse vanskeligheder alligevel
ønsker at kommunikere, hvad han har erfaret, til andre
mennesker, må han bruge et sprog, et ordvalg, som kendes og
forstås af hans tilhørere. Disse ordsymboler vil i høj grad
være lånt fra det religiøse miljø, som han lever i, og dette
vil naturligvis farve hans ord. Således vil en buddhist tale om
"Buddha-bevidstheden", og en kristen om "Gud", osv. Nogle har
brugt filosofiske begreber. Derfor er der store forskelle
mellem mystikernes udtalelser.
Således brugte Jesus, som var søn af en tømrer, meget
enkle, magtfulde og poetiske ord, og han brugte de teistiske
begreber, som karakteriserede jøderne.
Gautama Buddha, derimod, var kongesøn og havde formentlig
haft de bedste lærere, der kunne skaffes, bl.a. i filosofi, og
sandsynligvis har han (eller hans umiddelbare efterfølgere)
forsøgt at beskrive de psykologiske processer på en måde, der
var forenelig med de hinduistiske ikke-teistiske begreber og
den filosofiske tænkning, der fandtes i datidens Indien. Derfor
har buddhismen fra starten været karakteriseret ved en temmelig
intellektuel tænkemåde (dette kan være en af årsagerne til, at
buddhismen, især zen, har appelleret til den vestlige verden,
sådan som det er set i de sidste årtier).
Når mystikerne prøver at kommunikere deres erfaringer til
andre mennesker, er det med det formål at fremkalde en ændring
i deres bevidsthed, så at også de kan få transcendental
indsigt.
I zen-buddhismen er der overleveret utallige referater af
dialoger mellem lærere og elever, hvor lærerne ofte har brugt
meget ukonventionelle metoder, også non-verbale, som slag eller
spark, for at ændre bevidsthedsprocesserne hos elevene og
derved fremkalde en transcendental forståelse. Vi skal komme
tilbage til dette senere.
I nogle religioner kan mystikernes forsøg på at ændre
bevidstheden hos andre personer have karakter af anstrengelser
for at omvende dem til en anden religiøs tro.
64