Tanker om Tyren Ferdinand

XV. Slutning.
nogen anden magt, der er forskellig fra os selv, men det kan
opfattes som noget, der kommer frem fra vor egen dybeste
bevidsthed, som på en eller anden måde er forbundet med den
universelle bevidsthed.
Dette "at åbne sig" føles af nogle religiøse personer som
"at overgive sig", men som Balsekar siger, hvis alting opløses,
hvordan kan vi så overgive os? Dette er det centrale punkt:
alting opløses. Der er intet "jeg", der overgiver sig, intet
"jeg", der forstår. Overgivelse og forståelse er noget, der
sker, uden at være knyttet til noget "jeg".
At holde op med at stræbe forudsætter faktisk en meget
dyb indsigt - eller en evne til at overgive sig og lade den
universelle bevidsthed overtage føringen, et standpunkt, som
det er meget vanskeligt for en self-power indstillet person at
indtage.
Vi kan læse en mængde skrifter for at få hjælp til at
finde vor vej op ad bjerget, men vi kan kun nå toppen, når vi
kan se, at alt dette ikke er andet end "malede kager som ikke
kan tilfredsstille vor ægte sult ...vi må glemme alt, hvad vi
ved, før vi kan gå ind ad ’den portløse port’ i zen," 4 dvs.
blive ’oplyste’.
Vi har tidligere set, at forståelse, også af
transcendentale problemer, ikke er "noget", som kan
kommunikeres direkte ved hjælp af ord, men alligevel er det
ikke "plenty of nothing", "masser af ingenting". Hvad der sker,
er at den komplette afklaring af en enkelt individuel
bevidsthed lader den underliggende "tomme" bevidsthed komme til
syne, og dette fremkalder en afklaring, eller en opvågning fra
den fælles drøm, og denne afklaring breder sig også til andre
personer. Afklaringen er med andre ord "smitsom" og rammer de
mennesker, der er modtagelige for den, som ikke er
"immuniserede" imod den ved deres stærke "jeg" forestillinger.
Mere og mere af den universelle bevidsthed bliver herved fri
for tilsløring.
Den universelle bevidsthed kan ikke kaldes rigtig "tom",
men som vi tidligere har set, må den snarere opfattes som en
universel kreativ kraft, og når det drejer sig om "oplyste"
personer, kan den på ejendommelig måde manifestere sig i
omverdenen. Dette er grundlaget for det mærkelige fænomen, at
påvirkningen fra de store religiøse ledere har bredt sig i
verden, både i tiden og geografisk. Faktum er, at de fire
personer, der har haft den største og mest vedvarende
indflydelse på menneskene i verden, er Buddha, Moses, Jesus og
Mohammad.
Der findes et meget stort antal bøger, der er skrevet af
personer med transcendental indsigt. Selv om almindelige
mennesker ikke kan se, hvad der står mellem linierne, påvirkes
de alligevel stærkt af disse bøger. Det gælder ikke blot for
religiøse tekster, som fx bibelske lignelser eller sufifortællinger,
men også for tilsyneladende "verdslige" tekster,
som fx Alice i Eventyrland.
Med andre ord, denne mere eller mindre ubemærkede
transcendentale faktor ændrer programmeringen af folks hjernecomputere,
uden at de er klar over det.
229