Tanker om Tyren Ferdinand

XIV. Andre tekster.
Meget lig hende er en prinsesse, som optræder senere i
historien. Hun er ikke rigtig ond, men glemsom, og hun
mistolker det, hun ser. Da hun ikke kan finde sin halskæde,
tror hun, at den er blevet stjålet, og senere, da hun i vandet
ser spejlbilledet af den, tror hun, at det er den rigtige
halskæde, og kun ved et tilfælde opdager hun sandheden om den,
nemlig at den eksisterer, hængende på en gren over vandet.
Det er bemærkelsesværdigt, at i den første del af
historien arbejder brændehuggeren "i sit ansigts sved" for at
skaffe mad, og for at glæde sin datter, men i den sidste del af
bogen behøver han ikke at gøre noget, overfloden manifesterer
sig spontant, og alt er såre godt.
Jeg skal springe en stor del af historien over og kun
nævne, at i den sidste del optræder der en anden mand på
scenen. Han er en venlig mand med gode hensigter, og han har
derfor en passende psykologisk disposition, ligesom
brændehuggeren havde. Den sidstnævnte fortæller ham historien
om Mushkil Gusha, mens de sidder og spiser dadler. Den anden
mand tænker først, at det er noget vrøvl, men mærkelig nok
virker det alligevel, således at hans problemer (for han har
nogle probemer) løses på mirakuløs måde. Dette viser, at
intellektuel forståelse er unødvendig, den er måske endda en
hindring. Men denne mand begynder at tænke over historien, og
da han nu er på den rette vej, lades han ude af historien.
Som det ses, videregiver brændehuggeren sit budskab om
Mushkil Gusha til andre mennesker, og han deler det, han har,
selv om det kun er et par dadler, med andre. Dette svarer til
det buddhistiske begreb "dana", som betyder det at give gaver,
både materielle og spirituelle.
Det centrale i historien er, at ens problemer vil blive
løst, hvis man husker på Mushkil Gusha. Mushkil Gusha har ingen
ydre eksistens, han er ikke nogen guru eller sheikh, der lever
nu eller har levet i tidligere tider, men i virkeligheden er
det ens inderste "jeg", som er ét med den universelle
bevidsthed, eller udtrykt på en teistisk måde, han er det
guddommelige, som er i ethvert menneskes egen bevidsthed.
Mushkil Gusha er der, når som helst man brug for ham, når
som helst man har et problem, som man ønsker at løse. Hvis man
ikke havde et ønske om at få det løst, ville det ikke være et
problem, men der står i teksten, at man kun skal have "et lille
ønske", hvilket formentlig betyder, at et meget stærkt ønske
ville blokere processen, og det ville også et ønske om en
specifik løsning af problemet. Man skal lade Mushkil Gusha tage
sig af det og bestemme, på hvilken måde problemet skal løses.
Det ville nok ikke være en god idé at bede Mushkil Gusha om at
hjælpe én til at vinde i lotteriet.
Det vil ikke have nogen mening at fortælle Mushkil Gusha,
hvad problemerne er, da de kun er illusioner og deres former
derfor betydningsløse. Pointen er at glemme dem og holde op med
at tro, at de er reelle, så vil alting udfolde sig harmonisk.
Tanker, der svarer til forestillingen om Mushkil Gusha,
findes i mange andre tekster. Således siger Jesus, at Gud
giver, hvad vi behøver, endda før vi ved, hvad det er - det er
nok at vende opmærkomheden mod Gud (Luk. 12:30-31). Og i Det
214