Tanker om Tyren Ferdinand

XI. Hvad sker der senere?
Det er anderledes med tanker og følelser. Når man kommer
til et vist stadium af meditation, hvor de øverste lag af
bevidstheden er blevet stille og gennemsigtige, opleves det
ofte, at tanker og i højere grad følelser synes at foregå i en
fælles bevidsthed, og at de kan blandes sammen. Vi skal komme
ind på dette senere.
Lignende fænomener kan iagttages, når personer mediterer
i grupper, med det resultat at de kan påvirke hinanden,
sommetider meget stærkt.
Noget lignende ses ved den "transmission uden ord", som
spiller en stor rolle i zen-buddhismen. Her overfører læreren
på en uforklarlig måde "tomheden" i sin bevidsthed til eleven,
og såfremt eleven er parat, vil han opnå en lignende "tomhed" i
sin egen bevidsthed, og dette sker pludseligt. Dette er
naturligvis ikke nogen god forklaring, da "tomhed" ikke er
"noget", og derfor er der ikke noget, der transmitteres. Dette
er fremhævet i disse berømte ord om overføring af
transcendental indsigt i zen-buddhismen 41 : "En særlig
overførelse uden for skrifterne, ikke baseret på ord og
bogstaver; ved at pege direkte på menneskets (egen) bevidsthed,
lader den ham se ind i (sin egen) natur og således opnå buddhatilstanden"
Dette findes også i tibetansk buddhisme, som beskrevet af
bl. a. Chökyi Nyima 42 , og han mener, at en sådan pludselig
overførelse kun skete i fortiden, mens den er sjælden idag,
fordi folk er meget mere forvirrede.
Noget lignende, men dog ikke helt det samme, er det
tibetanske begreb "kraftoverførsel" (empowerment), som betyder
overførsel af indsigt fra lærer til elev. For at blive komplet
"oplyst" er tre eller fire "kraftoverførsler" nødvendige, og en
discipel kan modtage "kraftoverførsler" fra mestre tilhørende
forskellige skoler.
Dette findes også hos sufierne. Således skriver Rumi i et
af sine digte, at da han mødte den store mystisker Shams-i-
Tabriz, flød deres bevidstheder helt sammen, og han oplevede en
stor "afklaring". 43
Det er et væsentligt spørgsmål, om "pludselig oplysning" er
noget, der sker for den enkelte person uden andres medvirken,
eller om en lærer, en guru, en zen-mester eller en tibetansk
lama er nødvendig.
I zen lægges der vægt på, at en mester er nødvendig til
at sparke eleven legemligt eller åndeligt på det rigtige
tidspunkt for at fremkalde en pludselig ændring af elevens
bevidsthed, og også til at bevidne, at den indsigt, eleven har
opnået, er ægte.
Ikke blot zen-buddhister, men det store flertal af andre
buddhister mener, at de fleste mennesker behøver en mester til
at vejlede dem. Der er dog nogle få, som siger, at dette ikke
er nødvendigt. Således mener Dilgo Khyentse 44 , at vågen
indadskuen og opmærksomhed udgør den "indre guru". En
bodhisattva har sagt 45 : "Alle de, som går helt op i denne
stærke længsel, vil sædvanligvis opleve udfoldelsen af
visdommens bevidsthed. De får således mandat til at videreføre
indsigten, uden at de behøver at tælle tidligere mestre i en
række som perler på en snor". (Dette sidste anses for vigtigt,