Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
alligevel blandes de ikke.
Fornemmelsen af, at alting er i ens bevidsthed, bliver
meget stærk, når man nærmer sig toppen af bjerget (lidt før man
når toppen). Dette kan udtrykkes symbolsk på denne måde: Når
den rejsende kommer op til et niveau over trægrænsen, oven over
skyerne, udvides udsigten og bliver storslået. Blomsterne, der
gror der, ser fantastisk smukke og betagende ud, og den
rejsende får en intens følelse af en dyb forbindelse og
samhøringhed med dem.
Dette fænomen er basis for den meget velkendte zenhistorie
om Buddha, som ved en eller anden lejlighed holdt en
lotusblomst op foran forsamlingen. Kun hans discipel Kashyapa
var i stand til at forstå, hvad Buddha mente (eller han var den
eneste, der havde nået til dette niveau på bjerget), og derfor
blev han, ifølge zen-traditionen, udvalgt til at videreføre
Buddhas indsigt til de næste generationer.
Men der var en anden person, som levede i et
ørkenlandskab, hvor der ikke var lotusblomster, men tornebuske,
og det var Moses. Da han gik op ad det symbolske bjerg, og var
kommet langt op, så han en tornebusk, der brændte uden at blive
fortæret af ilden, og denne oplevelse blev ledsaget af en
fornemmelse af, at det guddommelige var ham nær (2. Mos. 3:1
ff). Denne historie beskriver på overbevisende måde det samme
fænomen som nævnt ovenfor.
Den stærke fornemmelse af, at alle ting kun er billeder i
bevidstheden, kan senere erstattes af en endnu dybere indsigt,
som er totalt uden farvning af nogensomhelst tanker eller
følelser, tingene er bare, sådan som de er, og sådan er det.
Dette er udtrykt i disse ord, som tilskrives den
kinesiske zen-mester Ch’ing-yuan Wei-hsin (jap. Seigen Ishin):
"I tredive år før jeg var trængt igennem zen, var det sådan, at
når jeg så bjerge, var de bjerge; når jeg så floder, var de
floder. Senere, da jeg havde fået dyb kontakt med min mester,
var det sådan, at når jeg så bjerge, var de ikke bjerge, og når
jeg så floder, var de ikke floder. Men nu, hvor jeg er nået til
et stadium af komplet hvile, er det sådan, at når jeg ser
bjerge, er de blot bjerge, og når jeg ser floder, er de blot
floder." 3
Vi har tidligere mødt problemer, som ikke kunne løses ad
naturvidenskabelig vej, fx dette problem: hvordan kan det gå
til, at elektriske eller elektrokemiske processer i
hjernecellerne i nakken kan bevirke, at vi ser et billede foran
øjnene. Sådanne problemer svinder som dug for solen for
mystikeren, når han opnår transcendental indsigt, fordi dette
består i, at han nu bliver ganske klar over, at alle disse
ting, genstandene foran øjnene, øjnene, nervecellerne, hjernen.
synscentrene og synsbillederne, der til slut kommer frem foran
øjnene, alt dette kun er fænomener i bevidstheden.
Almindelige mennesker kan godt være i stand til at indse,
at fx genstandenes farver må være billeder i deres bevidsthed,
da en farveblind ville se nogle andre farver, men de kan kun
opretholde denne tanke i et kort øjeblik, så overdækkes den
60