Tanker om Tyren Ferdinand

X. Zen og Dzogchen.
tanker, forsvinde, og indsigtens sol vil komme til syne. Har
det nogen mening at studere doktriner og principper? Hvor du
end er, skal du undersøge din bevidsthed med omhyggelig
opmærksomhed.
Sæt dig med ret ryg, komplet vågen, træk vejret roligt,
og undersøg din bevidsthed og se, at den hverken er udenfor
eller indenfor eller midt imellem. Gør dette roligt,
omhyggeligt og objektivt. Tænk ikke på godt og ondt. Når en
tanke kommer frem, bemærk, at den er der, og når du gør det,
vil tanken forsvinde. Hvis man fortsætter med dette, vil
tankestrømmen holde op, og så glemmer man tanker og begreber og
bliver helt spontant frigjort. Man vågner og bliver klar over,
at man har levet i en drøm. Bevidstheden er åben, klar og ren,
og utrolig stabil. Dette er den essentielle kunst i shikantaza.
Man skal ikke blive skuffet, hvis man ikke oplever
visioner og lignende ting, man skal blot fortsætte med at være
komplet vågen og opmærksom hele tiden.
Hvis folk på denne måde opnår viden om, hvad deres
bevidsthed er, frigør de sig selv. Buddhaer kan ikke frigøre
(eller "frelse") mennesker - hvis de kunne det, hvorfor er vi
så ikke blevet frigjort af alle fortidens Buddhaer?
For dem, de allerede har oplevet frigørelse, kan det
sammenlignes med en drage, som finder vand, eller en tiger på
et bjerg.
Når man er færdig med at sidde og meditere, skal man
rejse sig langsomt efter at have rokket langsomt fra side til
side. Det er vigtigt at opretholde den bevidsthedstilstand, man
har opnået under meditationen. Man skal være lige så omhyggelig
med dette, som hvis man skulle passe et spædbarn.
Bevidstheden er fundamentalt komplet og perfekt, og der
er ikke noget uden for den. Hvordan skulle "afklaring" eller
"oplysning" kunne afhænge af øvelser? Hvorfor skulle man
stræbe? Hvad der er vigtigt, er at stoppe intellektuel
aktivitet, stoppe søgning, stoppe stræben efter at blive en
Buddha, og holde op med at tænke på godt og ondt. I stedet for
det skal man se ind i sig selv, og hvis man fortsætter på denne
måde vil ens "oprindelige ansigt" komme til syne.
Dogen har forklaret med stor tydelighed, hvordan man skal
udføre shikan-taza (som refereret af bl.a. Merzel 25 ), og han
siger, at man kan ikke, selv om man fejer så meget man vil,
tømme bevidstheden. Det, der er vigtigt, er blot at sidde, uden
noget formål. Men dette er faktisk meget vanskeligt. Det kan
kun gøres, hvis man starter med en fast og dyb tro på, at man
fra begyndelsen er en Buddha, sådan at det ikke er nødvendigt
at stræbe for at blive til en. Hvis man bare sidder uden noget
ønske om at ændre bevidsthedens funktion og uden noget ønske om
at blive en Buddha, så vil "oplysningen" indtræffe af sig selv.
Dette har ikke noget at gøre med nogen tanker, som man måske
har haft i forvejen, om "afklaring" (eller "oplysning" eller
"opnåelse af transcendental indsigt"), og sådanne tanker kan
kun forhindre "afklaring". Man kan sige, at "afklaring" sker
spontant til trods for en selv, til trods for ens tanker og
ønsker. På den anden side er det naturligvis nødvendigt at have
en tro på, at dette er den rigtige vej at gå. Dette er i
122