Tanker om Tyren Ferdinand

XIII. Sufierne og Jesus.
Der fortælles en mængde komiske historier på markedspladserne,
fx anekdoterne om den viise nar Mulla Nasrudin. 29 Det er også
vist i følgende historie, som Vernon Howard citerer 30 . Han
siger ikke, hvor den stammer fra, men det må være en sufifortælling:
Da en fremmed ankom til en by, kom han til en skare
mennesker, der var ved at hylde en lokal borger. Den besøgende
spurgte en af de nærmeste, hvad denne mand havde gjort for at
fortjene en sådan ære, hvortil den anden svarede: "Han skriver
både gode og dårlige digte." Den fremmede spurgte: "Hvorfor
ærer I ham ikke bare for hans gode digte?" - "Det kan vi ikke -
der er ingen, der ved, hvad der er hvad."
Her må jeg citere Piet Hein’s ord:
"Den som kun tar spøg for spøg
og alvor kun alvorligt
han og hun har faktisk fattet
begge dele dårligt." 31
"At søge efter sandheden er det første skridt mod at
finde den. Efter søgningen kommer forståelsen af, at Sandheden
også søger efter Søgeren selv ...I det tredie stadium forstår
sufien, at han opnår viden på et niveau, der ligger hinsides
’at søge’ og ’at finde’ eller ’at blive fundet.’" 32 Opnåelsen
af transcendental indsigt er ikke et resultat af ens stræben.
Rumi har sagt, at mennesket gennemgår tre stadier. Først
tilbeder han alting: mand, kvinde, penge, børn, jord og sten.
Når han så har gjort lidt fremskridt, tilbeder han Gud. Til
sidst siger han hverken "jeg tilbeder Gud", eller "jeg tilbeder
ikke Gud". 33
Det er også Rumi, der har fortalt den velkendte historie
om manden, som kom til "den Elskedes" dør (dvs. døren ind til
Gud) og bankede på. En stemme spurgte: "Hvem er der?" Han
svarede: "Det er mig." Stemmen sagde: "Der er ikke plads her
for både dig og mig." Døren var stadig lukket. Efter et år i
ensomhed og fortvivlelse vendte denne mand tilbage til "den
Elskedes" dør. Han bankede igen på. En stemme derinde spurgte:
"Hvem er der?". Manden sagde: "Det er Dig." Døren åbnedes for
ham. 34
Angående eksistens har Rumi sagt følgende: "Så længe man
betragter alt det, som faktisk er sekundære ting (herunder ens
sekundære, betingede selv), som det primære, kan man ikke se
det mere subtile, men mere relle primære element - det
Virkelige og Essensen af individet."
Akhkaq-i-Muhsini siger:
"Fuglen, som ikke kender ferskvandet,
har sit næb i saltvand hele året rundt." 35
Shabistari har sagt disse næsten shakespeareske ord:
"Verden har ikke mere eksistens end en allegori: fra ende til
anden er den ikke andet end en farce og et skuespil." 36
Af Rumis mange bemærkelsesværdige udtalelser vil jeg
citere nogle flere eksempler:
"Denne verden opretholdes ved indbildning. Du kalder den
’virkelighed’, da den kan ses og opleves, og de (sjulte)
194