Tanker om Tyren Ferdinand

XIV. Andre tekster.
børnebogslitteraturen, de betragtes som "mærkelige" eller
"sære", som fulde af fantasi. I nogle litteraturhistorier
omtales de kun med en enkelt linie.
Men hvis vi "tager vore zen-briller på" og læser teksten
ud fra et transcendentalt synspunkt, viser det sig, at der er
en helt anden mening bag de trykte ord.
Den første bog, som foregiver at foregå i en
drømmeverden, er temmelig systematisk bygget op med det formål
at nedbryde vore illusioner. Det bliver således eftertrykkeligt
slået fast, at "vi selv" ikke er identiske med vore kroppe, og
dette gøres i en lang række af vidunderlige billeder, indtil
forestillingen vor krop bliver helt absurd, lige som den
Forlorne Skildpaddes (der er en forfalskning), og senere bliver
den flydende som en Yndig Suppe. Endelig forsvinder den i den
blå luft som Cheshire Katten, fuldstændig som et drømmebillede,
som en illusion.
En nutidig illustration af lignende tanker findes i en
dialog i tegneserien "Radiserne" (Peanuts) af Charles A.
Schulz, som såvidt jeg husker, lyder således: "Min snemand er
smeltet! Jeg får ham aldrig at se igen!" - "I må have stået
hinanden meget nær..." - "Jeg var hos ham, mens han
smeltede..."
En af Lewis Caroll’s idéer er, at Alice’s krop vokser og
bliver meget stor, hvorefter den igen aftager i størrelse og
bliver ganske lille (mens det er stiltiende underforstået, at
"hun selv" er uforandret). Denne tanke bruges af nogle shamaner
som meditationsteknik. Det er i øvrigt ejendommeligt, at
ændringerne i kropsbevidstheden kommer efter, at Alice har
spist af en paddehat. Indeholder den hallucinogene stoffer?
Et par gange fremkommer dette meget vigtige spørgsmål:
"Hvad er jeg egentlig?"
I det store og hele er de absurde ord i fortællingerne
tilsyneladende brugt i den hensigt at få os til at tvivle om
gyldigheden af vor almindelige logiske tænkning, benævnelser og
definitioner, vor tro vedrørende årsagssammenhæng, tid,
forestillinger om vigtigheden af visse dage (som fx vor
fødselsdag), stilling og rang, regler og love, osv. Der er en
mængde ordspil og "brandere", som viser at lyden af ordene og
deres mening er to helt forskellige ting.
Herudover er teksten fuld af forvirrende og sære
spørgsmål, som har den virkning på læseren, at de stopper hans
bevidsthedsstrøm, og nogle af versene er overordentlig
effektive i denne henseende.
Her og der er der sætninger, som klinger i vore ører, som
fx "Der er en anden bred, ved du, på den anden side", og "Jeg
lægger aldrig ting i andre folks hænder - det ville aldrig gå -
du må tage det selv". Og denne dialog: "Jeg kan ikke tro det!"
sagde Alice. "Kan du ikke? Prøv igen: træk vejret dybt og luk
øjnene."
Det andet bind "Bag Spejlet", begynder med nogle meget
interessante spekulationer om billedet i spejlet. Eksisterer
dette spejlbillede eller ej? På en eller anden måde er det både
i vor bevidsthed og i den ydre verden, med personer, der
bevæger sig, osv. Problemet er dette: Eksisterer yderverdenen,
216