Tanker om Tyren Ferdinand

V. Hvad er jeg?
jeg, som ser fx at rosen er rød, og som kan mærke dens duft?
Hvad er jeg, som "ejer" denne krop, og som får den til at
bevæge sig? Hvad er jeg, som har en hjerne-computer?
Hvad er jeg, som tænker og som drømmer? Og hvad er jeg,
som foretager vurderinger og valg?
Og hvad er jeg selv, der har den individuelle personlighedsstruktur,
som jeg fremviser?
Freud og hans efterfølgere har skrevet meget om "ego" og
"id" og andre lignende ting, men alle disse betegnelser er i
virkeligheden kun filosofiske tanker og begreber, altså
bevidsthedsfænomener, og hvem er så "vi", der tænker disse
tanker? Det er sagt i et tidligere afsnit, at, set fra et
naturvidenskableligt synspunkt, består kroppen - og dette
indbefatter hjernen - af et enormt stort antal
elementarpartikler, som kan sammenlignes med en bisværm. Men
hvor er jeg i denne besværm?
Er jeg "ånden i maskinen", "the ghost in the machine"?
(Dette udtryk siges at stamme fra Arthur Koestler).
Hvis jeg ikke er kroppen eller hjernen, og jeg heller
ikke er mine tanker eller andre bevidsthedsfænomener, hvad er
jeg så? Er jeg selv så i virkeligheden det samme som min tomme
bevidsthed?
Shakespeare må have haft en fornemmelse af dette, da han
skrev disse ord (i Stormen, IV, 1):
"Vi er sådant stof, som drømme er lavet på,
og vores lille liv afrundes af en søvn."
(bemærk, at der står "på" (on) og ikke "af" (of).
Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi ikke kan komme videre ved
logisk, videnskabelig tænkning (eller i hvert fald ikke ved
dette alene), og vi må igen konstatere, at vi løber panden mod
muren.
38