Tanker om Tyren Ferdinand

XIII. Sufierne og Jesus.
Selv om det må erkendes, at Bibelen indeholder mange ord af
Jesus, som har stor lighed med buddhistiske tanker, beviser
disse ord trods alt ikke med absolut sikkerhed, at han har
været påvirket af buddhismen (fraset enkelte undtagelser, som
er nævnt nedenfor). Jesus opførte sig ikke som en buddhist, han
var ikke tiggermunk eller vegetar eller afholdsmand, ejheller
talte han nogensinde om reinkarnation. De allerfleste
lighedspunkter, der er mellem hans ord og buddhisternes kan
særdeles vel skyldes samme psykologiske erfaringer og den
samme, eller praktisk talt den samme, grad af transcendental
indsigt.
Sufierne betragter Jesus som tilhørende sufi-skolen, i
hvert fald hørende til "sufisme i udvidet forstand", som er
blevet diskuteret indgående i det foregående afsnit, og det er
evident, at dette er rigtigt, selv om man må erkende, at der er
nogle få ord, som mere specifikt kunne tyde på en buddhistisk
indflydelse. Det drejer sig om følgende:
Der står således skrevet, at Jesus skældte de skriftkloge
og farisæerne ud og sagde, at de var blinde førere, som "siede
myggen fra og slugte kamelen." (Matth. 23:24). Det er meget
mærkeligt, for hvem ville si myggene fra drikkevandet? Faktisk
er der nogle buddhistmunke, der i deres rejseudstyr har en
sigte til dette formål, for at de kan undgå at dræbe insekter,
som kunne være i drikkevandet. Jeg har i Sri Lanka været i en
ruin af et tempel, der var hugget ud i klippen, hvor vandet
sivede ned gennem loftet, hvilket efter sigende var meget
praktisk, da munkene så ikke behøvede at si vandet.
Ordene: "Hvis du har tro som et sennepskorn, kan du
flytte bjerge," (Matth. 17:20) minder om denne passage i
Vimalakirti Sutra (og er måske en fejlcitering af den): En
bodhisattva med en dyb transcendental indsigt kan tage Sumerubjerget
(som symboliserer hele verden, og som i sidste instans
er inden i den universelle bevidsthed) og lægge det ind i et
sennepskorn, uden at forstørre eller formindske
sennepskornet. 68
I Lotus Sutra er Buddha lige som regnen, der regner på
både gode og onde, og som solen, der skinner både på de
retfærdige og uretfærdige, og både på de vellugtende og de
ildelugtende. 69 Og lige som det er den samme regn og det
samme solskin, der falder på alting og alle mennesker, er
essensen af Buddha’s lære, dvs. frigørelsen, den samme for
alle. Der er en lignende sætning i Bibelen (Matth. 5:45), men
dens formål er at få os til at elske vore fjender.
Det vigtigste afsnit, som muligvis kunne pege på en
forbindelse mellem Jesus og buddhismen, er dog lignelsen om Den
Fortabte Søn (Luk. 15:11 ff.), som også findes i Lotus Sutra.
Denne sutra synes at være nedskrevet i omkr. 200 e. Kr., men
den kan have været overleveret mundtligt i lang tid før. Derfor
kan man ikke afgøre, hvilken version der er den ældste, den
kristne eller den buddhistiske.
De to versioner er ikke identiske. For det første er den
buddhistiske meget længere. I Kato’s oversættelse 70 fylder den
næsten seks sider, og med forklaringer og en versificeret
gentagelse kommer det op på ialt 47 sider, og derfor synes den
200