Tanker om Tyren Ferdinand

en voldsom handling fra lærerens side. Der er kolossalt mange
zen-anekdoter om sådanne begivenheder, og i virkeligheden er de
alle baserede på lange forudgående perioder af modning af
elevernes bevidsthed. I særdeles mange af historierne nævnes
dette ikke, og læseren kan derfor let få den opfattelse, at
lærerens ord var tilstrækkelige til at fremkalde ændringen, og
så kan man måske ikke forstå, hvorfor man ikke selv blive
"oplyst" af at læse historien. Og iøvrigt må det ikke glemmes,
at vi kun meget sjældent hører om de tilfælde, hvor det ikke
lykkes. Det er efter dette indlysende, at de såkaldte
"pludselige" metoder indbefatter lange perioder af "gradvis"
træning, med gradvis ændring af bevidstheden.
Det er ikke helt klart, om den "gradvise" vej, som kan
kaldes en mere "fodgængeragtig" måde at bestige bjerget på, i
virkeligheden er en lang serie af meget små spring.
Den store koreanske zen-buddhist Chinul (1158-1210) har
sagt, at der er mange veje til at gøre fremskridt, men de kan
inddeles i to hoved-kategorier, som er pludselig "oplysning" og
gradvis praksis. Men han synes at mene, at forskellen mellem
sidde to er illusorisk, når man ser det fra et reinkarnationssynspunkt,
fordi de, som oplever pludselig afklaring, formodes
at have trænet ved brug af gradvise metoder i et tidligere
livsforløb. 2
Set fra det ultimative synspunkt (som er udtrykt i fx
Diamant sutraen), betyder komplet afklaring, at man forstår, at
alle metoder, både "pludselige" og "gradvise", er illusoriske
og derfor spild af tid. Der er ikke noget at iagttage, og ingen
som iagttager tankerne eller mediterer på nogen måde. Alle
stadier på vejen, som man forestiller sig i de gradvise
metoder, er illusoriske,
Set fra dette synspunkt, er det derfor illusorisk at
skelne mellem gradvise og pludselige metoder, og det samme
gælder skelnen mellem den illusionsprægede og den "afklarede"
tilstand.
Hvad sker der efter "satori"?
D. T. Suzuki’s talrige bøger var i årtier praktisk talt den
eneste kilde til information om zen, der var til rådighed i
vesten, og læserne fik det indtryk, at han mente, at når
"pludselig oplysning", satori, var indtruffet, var det hele
overstået, og så var der ingen grund til at gøre mere.
Disse tanker må imidlertid revideres, og vi må forstå, at
processen ikke holder op, når der indtræder pluselig
"oplysning".
For det første er der, som nævnt ovenfor, nogle personer,
som kan have mere end en enkelt satori, og for det andet hævder
mange store mystikere, at en supplerende post-satori-udvikling
er nødvendig, før der kan opnås komplet "oplysning". Det synes
som om en væsentlig del af denne proces består i at gøre den
pludselig opnåede indsigt effektiv i alle daglige aktiviteter,
1111og i at udvikle medfølelse.
Loori 3 har beskrevet det på følgende måde: Når denne
post-satori-udvikling fortsætter, bliver det muligt for
disciplen af "vende tilbage til markedspladsen" og leve blandt
almindelige mennesker (som han måske har været isoleret fra