Tanker om Tyren Ferdinand

XII. Mirakler og lignende.
virkning og de karmiske konsekvenser af vore handlinger 37 , men
dette er en del af drømmen, og som tidligere diskuteret kan det
hele sammenlignes med en tegnefilm: Her ser vi, at der er
kausalitet mellem begivenhederne på skærmen, men det er
illusorisk, der er ingen begivenheder og ingen reel kausalitet,
i hvert fald ikke på det niveau, men der er kausalitet på et
andet niveau, fordi årsagen til handlingen i tegnefilmen findes
i bevidstheden hos Walt Disney, eller hvem kunstneren nu er.
Som nævnt mener Goldsmith, at vi alle lever i en fælles
drøm, men ikke desto mindre er det helt klart, at enhver person
har mulighed for individuel opvågning. Måske kan forestillingen
om en fælles drøm gøre det lettere at forstå, hvordan en zenmesters
tilstand af vågenhed kan brede sig uden ord til hans
elevers bevidsthed og opløse deres drømme.
En healer er ikke en zen-mester, og forskellen kan måske
bedst udtrykkes på følgende måde: Mens zen-mesteren gennemskuer
hele drømmen, kan healeren kun gennemskue et lille begrænset
område af drømmen, og dette område indbefatter patienten og
hans problemer.
Nu kommer vi til et vigtigt punkt: Hvis vi er i stand til
at gennemskue vore illusioner og virkelig forstå, at vore
problemer ikke er reelle, men kun lige som billeder i en drøm,
vil de forsvinde spontant, og nu kan den universelle harmoni
udfolde sig uden at blive "overlappet" af vore drømmebilleder.
Det, karakteriserer healeren, er, at han er i stand til
at overbevise sig selv fuldstændigt og med stor intensitet om,
at de problemer, der lige nu er i hans bevidsthed (og det
gælder også en anden persons problemer), er komplet
betydningsløse drømmebilleder, og det mærkelige er, at når
drømmebillederne således fuldstændig mister deres magt,
forsvinder problemerne samtidig, og dette kan - i hvert fald i
nogle af tilfældene - vise sig i yderverdenen (som i
virkeligheden er inden i hans bevidsthed) som en healing eller
en løsning af andre problemer hos andre personer.
Dette er beskrevet indgående af Goldsmith, som giver
følgende forklaring på, hvad der sker, når han behandler en
patient for en sygdom eller et andet problem: Det centrale
punkt er, at han ikke prøver at helbrede en patient "derude",
men at han helbreder sig selv for den illusion, at patienten,
sygdommen og problemet er noget, der eksisterer - alt dette har
faktisk aldrig eksisteret, da det ikke er andet end
drømmebilleder, og de er i virkeligheden dele af den fælles
drøm. Derfor er sygdommens diagnose fuldstændig uden betydning.
Da sygdommen kun er en illusion, er der i virkeligheden ingen
grund til at behandle den på nogen måde, og der der heller
ingen grund til at informere den universelle bevidsthed eller
Gud om den.
Nu, på det næste stadium af behandlingen, er det vigtigt
at forhindre illusionen i at dukke op igen i bevidstheden.
Goldsmith standser derfor alle tanker om problemet komplet ved
at vende sin opmærksomhed mod den universelle bevidsthed, idet
han gør sig klart, at den er allestedsnærværende, at der ikke
er nogen anden magt at overvinde, og at det ikke er nødvendigt
at informere den om nogen som helst problemer. Han vedbliver
174