Tanker om Tyren Ferdinand

7. Viden og forståelse.
Hvordan kommer vi videre?
Vi har i de foregående afsnit først og fremmest diskuteret det,
som vi ikke kan forstå, og nu må vi spørge: Hvad skal vi gøre
nu? Hvordan skal vi komme videre?
Det vil måske være nyttigt at høre, hvad de, som er gået
før os, har sagt. Dette er et meget omfangsrigt emne, og jeg
vil nu kun give en indledning til det. Vi skal senere
beskæftige os meget med de instruktioner, som vore forgængere
har givet.
Denne kategori af mennesker omfatter personer som Moses,
Buddha, de store zen-mestre og tibetanske buddhister, samt
Jesus og sufi-mystikerne.
I virkeligheden har der i alle kulturer, inden for alle
religioner, eksisteret personer, som har hævdet, at de har nået
toppen af det symbolske bjerg, og de har alle brugt sprog og
symboler, der var almindelige i de samfund, de levede i. Men vi
må forstå, at selv om deres ord har været forskellige, har de
tilgrundliggende psykologiske processer været af samme natur,
fordi den basale psykologiske struktur er ens for alle
mennesker, og når vi trænger helt ned til bunden, er deres
karakteristiske egenskaber meget ens. I en computer ville dette
ikke svare til sådanne programmer som DOS og Windows, men til
noget endnu mere dybtliggende, som fx Qbasic.
Vi kan kalde sådanne personer "mystikere", men jeg må dog
sige, at jeg bruger dette ord med en vis modvilje, da det for
mange personer er meget stærkt ladet med følelser af noget sært
og mystisk og hinsides forståelse. Måske er det derfor bedre at
kalde dem "personer med dyb transcendental indsigt", eller blot
"personer med dyb indsigt". "Oplyste personer" lyder ikke ret
godt på dansk (det har i hvert fald ikke noget med
"oplysningstiden" i Europa at gøre).
De har et andet syn på livet, på "eksistens" og på
universet end almindelige mennesker, idet de har en følelse af,
at de problemer, vi har mødt i de foregående afsnit, er
gennemskuede, eller løste, eller ikke-eksisterende, og derfor
er der en stærk modsætning mellem deres udsagn og de
forestillinger, som almindelige mennesker har, og de
sidstnævnte er derfor tilbøjelige til at betragte sådanne
udsagn som nonsens.
På den anden side er der mange almindelige mennesker, som
er religiøse, der betragter mystikere som guddommelige
personer, helgener eller avatarer og lign., udvalgte af Gud og
derfor værdige til dyb tilbedelse. Men vi kan ikke se bort fra,
at en sådan indstilling vil forhindre en udforskning af
mystikernes bevidsthedsprocesser, da dette af religiøse
47