Tanker om Tyren Ferdinand

II. Hjerne og øje.
Vi kan derfor sige, at nogle lydbilleder svarer til
begivenheder i "omverdenen", mens andre, som kan ligne dem
indtil forveksling, ikke har nogen forbindelse med omverdenen.
Man kan faktisk kun skelne mellem disse to slags "lydbilleder"
ved at sammenligne med andre sanseindtryk. Sædvanligvis er vi
overbevist om, at hvis vi kan se, høre og berøre en genstand,
må den eksistere i virkeligheden. Men i en drøm eller i ens
fantasi kan flere sansekvaliteter være involveret, så dette er
ikke ufejlbarligt. Det kan derfor være bedre at spørge andre
personer, om de også kan høre lydene, eller man kan bruge en
mikrofon til at registrere lydene og derved konstatere, at de
er "reelle".
Vor opfattelse af "reelle" lyde er påvirket af vore
tanker. Vi udvælger de indtryk, som forekommer os interessante,
mens vi ikke lægger mærke til baggrundsstøjen, men ikke desto
mindre kan vi høre den. Man kan derfor sige, at der i denne
henseende er to slags sanseindtryk, nogle som vi aktivt lytter
til, og andre som kommer frem i vor bevidsthed uden en sådan
aktiv lytten.
Vi må konkludere, at alle slags "lydbilleder" må
"eksistere" i vor bevidsthed, og at de "reelle" lyde opfattes
som værende uden for kroppen (eller rettere uden for ørerne),
mens de lyde, som vi er klar over, at vi selv producerer i
vores bevidsthed, ofte opfattes som "eksisterende inde i vort
hoved", men til andre tider som noget, der sker i rummet uden
for os.
Drømme
Som bekendt kan søvnen have forskellige grader af dybde, og
niveauet kan skifte flere gange i løbet af natten. I meget dyb
søvn er der ingen drømme, men i andre perioder, hvor søvnen
ikke er så dyb, kan der være en enorm drømme-aktivitet. Dette
kaldes nu REM-søvn, hvilket er en forkortning af Rapid Eye
Movement søvn, idet den bl.a. er karakteriseret ved, at der er
meget hurtige bevægelser af øjnene. Når vi vågner, kan vi
sædvanligvis ikke huske drømmene, eller også glemmer vi dem
meget hurtigt bagefter, men sommetider kan drømme huskes længe.
Hvis vi sammenligner hjernen med en computer, må vi
opfatte drømmene som udslag af, at der løber elektriske
impulser rundt i hjernen under REM-søvn.
Ifølge en teori, der er fremsat for nyligt af Crock og
Mitchison, 2 er drømmene forårsaget af processer, hvor hjernen
skiller sig af med overflødige data. Det er klart, at hjernen i
dagens løb både foretager en mængde intellektuelle funktioner
og modtager en kolossal mængde informationer gennem
sanseorganerne, og alt dette, eller en del af det, bliver
opmagasineret i hjernens hukommelse, svarende til computerens
harddisk. Derfor vil den ledige lagerplads i hukommelsen (eller
harddisken) meget hurtigt blive fyldt op, og det er derfor
nødvendigt at slippe af med overflødige data, så at der kan
20