Tanker om Tyren Ferdinand

XI. Hvad sker der senere?
at denne "fortjeneste" er et illusorisk begreb, men det er
alligevel vigtigt af have medfølelse.
Ifølge mahayana-buddhisterne er der to forskellige måder,
hvorpå man kan udvikle medfølelse.
Ved den ene måde går man ud fra den forestilling, at
medfølelse vil udvikles spontant, når man opnår en
tilstrækkelig dyb transcendental indsigt (dette kan kaldes
absolut medfølelse), fordi medfølelsen allerede ligger latent i
dybden af vor bevidsthed, således at den vil komme til syne,
når illusionerne, der dækker den, opløses. Dette betyder, at
man ikke behøver at arbejde med specielt henblik på at udvikle
medfølelse. I Surangama Sutra 11 er skrevet, at da
bodhisattvaen Avalokiteshvara pludselig blev "oplyst" (ved at
bruge det lyttende øre ved sin meditation), oplevede han
samtidig en tilstand af dyb medfølelse. Og lignende tanker er
udtrykt af Sogyal 12 , som siger, at ikke blot udvikler man
naturligt og spontant en trang til at tjene alle levende
væsener, men man får også en viden om, hvordan dette bedst kan
gøres. Det andet standpunkt, som flertallet af mahayanabuddhisterne
indtager, er, at man allerede fra begyndelsen (som
novice i et kloster eller som lægperson i fx zen-træning) skal
arbejde på at udvikle medfølelse, både ved daglig at fremsige
et løfte om at have medfølelse, og ved at vise venlighed mod
andre mennesker og i det hele alle levende væsener (dette kan
kaldes relativ medfølelse).
En træning i medfølelse kan synes temmelig kunstig, en
foregivelse af at man er "god". Det er ikke det samme som
spontan venlighed, og det er, som om man forventer at blive
belønnet senere for sin venlighed (i modsætning til den ægte
venlighed og godgørenhed, hvor man ikke forventer noget til
gengæld). Ikke desto mindre mener mahayana-buddhisterne, at det
er gavnligt at arbejde på denne måde, da det vil afsvække vore
egoistiske tanker og derved mindske de illusioner, der hindrer
fremkomsten af transcendental indsigt, der som ovenfor nævnt er
karakteriseret ved genuin og spontan medfølelse. Med andre ord,
"kunstig", simuleret, med vilje frembragt medfølelse baner
vejen for "ægte" spontan medfølelse. Dette er forklaret af fx
tibetanske buddhister. 13
Dalai Lama har sagt 14 , at hvis vi mediterer over
medfølelse på den rigtigt måde, vil vi opleve en dyb medfølelse
med andre levende væsener, og denne følelse vil først vælde op
i os i korte meditationsperioder, og senere komme frem
spontant, og dette er tegn på, at vi er på den rette mahayanavej.
Udviklingen af medfølelse bliver således betragtet som
nødvendig, for at vi kan opnå den dybeste transcendentale
indsigt, men vi skal ikke udfolde medfølelse for at opnå noget.
I den mest kendte serie af ti Oksehyrde-Billeder (som er nævnt
tidligere) med tekst af K’uo-an Shih-yen (Kakuan) viser det
sidste billede slutresultatet af oksehyrdens psykiske
udvikling, hvilket består i, at han vender tilbage til
markedspladsen og lader sin medfølelse udfolde sig. Men en
betingelse for at dette kan lade sig gøre, er at der er en
markedsplads med andre mennesker. Han kunne ikke gøre det, hvis