Tanker om Tyren Ferdinand

II. Hjerne og øje.
at gå - barnet udvikler denne funktion "af sig selv", uden at
det behøver at lære det.
Andre programmer installeres i de første leveår, fx
beherskelsen af et talesprog (hvilket kan sammenlignes med et
tekstbehandlingsprogram), og ligeledes adfærdsmønstre, både
gode og dårlige.
Endelig kan programmer installeres i hjernen sent i
livet, fx når vi lærer et nyt sprog.
Hjernen står i forbindelse med resten af legemet, idet
den modtager impulser fra sanseorganerne og sender impulser den
anden vej til musklerne, der får kroppen til at bevæge sig.
Nogle funktioner er forbundet med processer i bestemte
0dele af hjernen. Således udgår impulserne for bevægelserne af
højre hånd, højre arm og højre ben fra bestemte steder i den
venstre hjernehalvdel (idet nervetrådene krydser over
midtlinien). Hvis disse partier beskadiges, fx ved en
hjerneblødning, fremkommer der en lammelse af højre arm og ben
(og hvis patienten ikke er kejthåndet, vil taleevnen blive
beskadiget, idet talecentret ligger i det samme parti af
hjernen).
De hjerneprocesser, der har med tankefunktioner at gøre,
synes at være mere diffust udbredt i hjernen. Tilsyneladende er
det den venstre hjernehalvdel, der udfører den logiske
tænkning, mens den intuitive og kreative aktivitet sker i den
højre halvdel.
Takket være tekniske metoder, som er udviklet i den
seneste tid, fx med måling af blodgennemstrømningen i
forskellige dele af hjernen, forøges vor viden på dette område
hastigt.
Vi må være klar over, at alt dette ikke er noget, der er
specifikt for mennesker. Hjernen behøver ikke et verbalt sprog
for at fungere - den fungerer fremragende godt hos dyrene, som
kan genkende personer på grundlag af ikke-verbale lyde, lugte,
synsindtryk, osv. Det samme gælder helt spæde børn. Og dyr har
hukommelse, sommetider i helt utrolig grad - tænk på et
storkepar, der bor fx i Ribe, og som hvert efterår flyver
sydpå, måske til Egypten, hvorefter de om foråret kommer igen
og kan finde vej til den samme rede i Ribe. Det er helt
uforståeligt, hvordan de bærer sig ad med det. Også i dyrenes
hjerne kan ny programmer installeres, og dette benyttes ved
enhver form form for dressur.
Det er velkendt, at fysiske beskadigelser af hjernen kan
påvirke hjernens funktion. Således kan hjernerystelse fremkalde
bevidstløshed. Ved elektrisk stimulation af visse partier af en
persons hjerne er det muligt at fremkalde fænomener, som han
kan iagttage i sin bevidsthed. Kemiske stoffer kan påvirke
hjernefunktionen ved at indvirke på nervecellerne eller
neurotransmitter-processerne. Et af disse stoffer er alkohol,
hvis virkning er velkendt. Endnu mere abnorme mentale
fænomener, som fx overvældende stærke hallucinationer, kan
fremkaldes af andre stoffer som amfetamin, LSD og andre
hallucinogener.
Hvis vi bruger computermodellen, kan dette sammenlignes
med et computervirus (men sådanne plejer dog at have en mere
10