Tanker om Tyren Ferdinand

VII. Viden og forståelse.
Hvis vi sammenligner bestigningen af det symbolske bjerg
med at rejse, kan vi sige, at det ikke er nok at rejse som en
turist til et fremmed land og nyde den smukke udsigt og den
farverige lokalbefolkning, men man må føle en trang til at
emigrere, p. gr. af desperation som følge af utilfredshed med
vilkårene i ens eget hjemland. Og for at kunne emigrere med
held, må man ændre sin tænkemåde, så den bliver i
overensstemmelse med den, der hersker i det nye land.
Og det er ikke nok at sige: "Jeg ønsker at bestige
bjerget," men man må faktisk gøre det. Vi må gå selv, vi kan
ikke bruge en stedfortræder. Vi kan ikke sige til en zenmester:
"Jeg vil give dig 100 millioner Yen for at give mig
satori." Hvis vi gør det, vil han sparke os ud.
Det er ligesådan med bjergbestigning. Hvis man vil
bestige Mt. Everest, må man gøre det selv - i hvert fald er det
sådan idag; måske vil man engang i fremtiden kunne blive kørt
derop i turistbus, hvis man betaler for det. Men man må ikke
tro, at man bliver en erfaren bjergbestiger på denne måde.
Der er faktisk folk, der prøver at bestige det symbolske
bjerg uden at anstrenge sig, nemlig ved at tage LSD eller andre
hallucinogene stoffer.
Der er både ligheder og forskelle mellem os. Med hensyn til
bjerget kan vi sige, at lighederne består i dette: Vi går alle
op ad det samme bjerg, men hver af os starter fra et eller
andet bestemt punkt ved bjergets fod. Disse punkter er
forskellige, både p. gr. af kulturelle forskelle og p. gr. af,
at vore personlighedsstrukturer er forskellige. Derfor går vi
ikke alle ad den samme sti, men hver må gå ad sin individuelle
sti. Hvis vi bruger computer-modellen, kan vi sige, at vi er
programmeret forskelligt. Denne programmering kan være medfødt
eller erhvervet.
Medfødte forskelle i personlighedsstrukturen, fx
forskelle i temperament, kan observeres hos nyfødte børn, som
er blevet fjernet fra deres mødre straks efter fødslen og
anbragt i en børnehjem med henblik på adoption - dette var ikke
ualmindeligt i København for ca. 40 år siden, og jeg var selv
tilsynsførende børnelæge ved et sådant børnehjem - men nu er
denne fremgangsmåde praktisk talt gået af mode. Selv om disse
spædbørn har haft samme oplevelser efter deres fødsel, er nogle
af dem meget urolige og arrige og skriger meget, mens andre er
rolige og fredsommelige. Det kan dog ikke udelukkes, at de kan
have haft forskellige oplevelser før fødslen. Den nu afdøde
stockholmske professor John Lind var overbevist om, at dette er
en realitet, og tilrådede gravide mødre at vise deres varme
følelser for deres ufødte børn ved at synge vuggeviser for dem.
Jeg har læst i en avis (såvidt jeg husker Sunday Times, i juli
1995), at japanerne tror på, at det er muligt at påvirke et
barns intelligens i positiv retning allerede før fødslen og
derved øge dets chancer for at komme i en højt anset skole og
universitet senere hen, og det anbefales derfor, at faderen,
når han kommer hjem om aftenen, hilser på det ufødte barn og
bukker dybt fra hoften for det.
Efter fødslen programmeres vi forskelligt, fordi vi
49