Tanker om Tyren Ferdinand

XIV. Andre tekster.
psykologiske elementer fortsætter med at eksistere efter vor
død og vil fortsætte i en ny reinkarnation. Når man har læst
den buddhistiske teori, kan man se, at processen, som den er
beskrevet i Bibelen, i virkeligheden ikke starter med
spisningen af æblet, men allerede da Adam giver dyrene og
planterne navne (1. Mos. 2:19-20).
Den vigtigste forskel mellem de bibelske og de
buddhistiske ideer er følgende:
Buddha har den opfattelse, som bygger på hans egen
erfaring, at det er muligt at gribe ind i de psykologiske
processer og standse kædereaktionen (hvilket for buddhisterne
betyder, at vi kan slippe for at blive genfødt), og således på
en eller anden måde komme tilbage til den oprindelige rene
bevidsthed. Og de er optimister, idet de tror på, at denne
frigørelse kan ske allerede i dette liv, og hvis ikke, så i en
af de næste reinkarnationer. Al meditation tager sigte på
dette. I modsætning til dette - og også til både Det Ny
Testamentes og sufiernes synspunkter - ender denne
gammeltestamentlige fortælling på den sørgelige måde, at Adam
og Eva definitivt er kastet ud af Paradisets Have. Skaden er
komplet uoprettelig.
Hvis vi forestiller os, at en buddhist havde skrevet
skabelsesfortællingen, kunne den have fortsat på følgende måde:
Senere hørte Adam, at Gud kaldte på ham. Først forstod han det
ikke, men til sidst gav han sig til at gå efter stemmen. Han
gik ad en smal sti gennem skoven og så de dejligste blomster,
men han standsede ikke for at plukke dem, og fandt de lækreste
frugter, men han stasndsede ikke for at smage dem. Han så de
frygteligste løver og andre vilde dyr, men han lod sig ikke
skræmme af dem. I stedet gik han videre og videre, idet han
fulgte stemmen, og pludselig stod han igen i Paradisets Have,
og alting var såre godt.
På denne måde ville historien få en lykkelig slutning, og
det er bemærkelsesværdigt, at den sidste del har stor lighed
med lignelsen om Den Fortabte Søn, både den bibelske og den
buddhistiske version.
Fortællingen om Mushkil Gusha
Fortællingen om Mushkil Gusha, "den der fjerner alle
vanskeligheder", er en meget smuk og instruktiv sufihistorie
5 , som er vel værd at læse. Den er meget kortfattet,
og i virkeligheden er den trykte version uden overflødige ord,
og det er derfor vanskeligt at resumere den.
Historien handler om en mand (en brændehugger,
sandsynligvis én, som hverken kan læse eller skrive), som opnår
"oplysning" ved at følge en "indre stemme", som her kaldes
Mushkil Gusha. Dette sker uden hjælp fra nogen ydre guru eller
sheikh, og det er derfor en spontan afklaring af hans
212