Tanker om Tyren Ferdinand

XII. Mirakler og lignende.
en eller anden måde transmitteret til vore personlige
bevidstheder, og til sidst bliver den "udfoldet" i vor ydre
fysiske verden. På sin vej gennem vor personlige bevidsthed kan
den blive modificeret af vore illusoriske ideer, og derfor kan
slutresultatet blive langt fra idealet. Alle disse illusioner
er dele af en universel drøm, således at tanken om en
"personlig" bevidsthed måske ikke er helt rigtig, og resultatet
er, at vi alle ser de samme defekter.
Vore illusoriske ideer, som hindrer idealbillederne i at
komme frem, udgør vor bevidsthedsstrøm. Hvis vi kan stoppe den
som helhed eller vedrørende et mindre område, kan idealbilledet
uhindret passere gennem vor "personlige" bevidsthed og blive
manifesteret i vor ydre fysiske verden. En healer er i stand
til at stoppe bevidsthedsstrømmen i et område, der indbefatter
en anden person og hans problemer, som fx en sygdom, og dette
vil blive anset for et "mirakel".
Evnen til at stoppe tankestrømmen er uafhængig af
transcendental indsigt, og evner til healing kan ses selv hos
meget primitive personer. De kan også udvikles ved specielle
psykologiske metoder.
De kan endvidere fremkomme under meditation. Hvis vi
bruger vor computer-med-rør model, må vi erkende, at når
bevidsthedsstrømmen holder op, og røret tilsyneladende bliver
tomt, er det ikke rigtig tomt, idet den "substans", som
tankerne løber i, har visse egenskaber, såsom energi,
intelligens, "universel harmoni", kreativitet, osv., som så kan
manifestere sig i den fysiske verden. Dette betyder, at under
afklaringsprocessen bliver fx muligheden for at blive syg
mindre og mindre, og i overensstemmelse med dette ses det, at
nogle "oplyste" personer i tidligere tider nåede en alder langt
over gennemsnittet for deres medborgere.
Ved kunstnerisk kreativitet sker der noget lignende: Hvis
kunstneren er i stand til at træde til side og lade den
universelle kreativitet strømme ud gennem hans bevidsthed og på
en eller anden måde bruge ham som instrument, vil det
manifestere sig i den ydre verden som et kunstværk. Det er lige
som, når man tænder en lampe, man lukker op for strømmen, og så
strømmer elektriciteten af sig selv, og lampen lyser.
Den tanke, som Goldsmith har fremført, at vi alle drømmer
en fælles drøm, kan måske muliggøre en bedre forståelse af
mahayana-buddhisternes forestilling om medfølelse, hvilket
betyder, at opnåelse af transcendental indsigt ikke bare er en
personlig affære, men "oplysningen" bør udstrækkes til alle
levende væsener. Dette kan fortolkes som en opvågning ikke
alene fra en enkelt persons drøm, men som en opvågning fra den
fælles drøm. På denne måde vil afklaringen af bevidstheden ved
gennemskuen af illusionerne "stråle ud" fra den "fuldt oplyste"
person, som vil fungere som et centrum, som det udgår fra.
Dette er naturligvis et dårligt udtryk, fordi det er lige som
ved en overskyet himmel: Når der kommer et hul i skyerne, kan
vi se en lille del af den blå himmel. Hvis hullet bliver
større, så vi kan se mere af himlen, kan vi ikke sige, at noget
spreder sig ud i de omgivende skyer, eller at der er noget, der
stråler ud.
184