Tanker om Tyren Ferdinand

XII. Mirakler og lignende.
"mirakler" som manifestationer af en ikke-komplet "oplysning",
og at folk, der på dette stadium tror, at de har opnået total
"oplysning", er på vildspor. I slutstadiet vil sådanne
fænomener ikke længere komme frem, eller de vil blive betragtet
som noget, der hører til på et lavere niveau, noget som det
ikke er værd at beskæftige sig med.
Det samme gælder hændelser, der ligner "spiritistiske"
fænomener, som det fortælles i følgende historie: 4
Zen-mesteren Tao Shu (ca. 670-762) opførte sig mærkeligt.
Foruden at tale og le, fremtryllede han figurer af Buddhaer,
bodhisattvaer, viise mænd og hellige eremiter. Nogle havde
strålende auraer og andre havde stemmer og ekkoer. Skønt hans
elever så og hørte dem, var ingen af dem i stand til at
begribe, hvad det var. Ti år gik med dette, men bagefter var
der ikke flere figurer og skygger. Mesteren fortalte
forsamlingen, at dette var værdiløst, og at han havde vildført
folk ved at demonstrere sin klogskab.
Dette har en slående lighed med den bibelske fortælling
om "forklarelsen på bjerget" (Matth. 17:1 ff.), hvor Jesus
førte tre af sine elever op på et "højt bjerg", som naturligvis
er det symbolske bjerg, hvor de havde oplevelser, der
fuldstændig svarer til dem, der er nævnt ovenfor, idet de så
Moses og Elias komme til syne og tale og noget senere forsvinde
igen. Ifølge teksten forklarede Jesus ikke, at dette var
værdiløse illusioner, men sagde kun til disciplene, at de ikke
skulle være bange, og advarede dem mod at fortælle om det til
andre mennesker.
I dzogchen betragtes mirakler som manifestationer af
indre energi, som frigøres ved hjælp af meditation. 5 Set med
uvidende folks øjne er en dzogchen mester altid en magiker i
mange af dette ords betydning. 6
Tibetanerne har fundet, at det er muligt ved hjælp af
særlige meditationsmetoder at opnå en del forskellige effekter,
såsom usynlighed, evne til at løbe med fantastisk fart, og til
at sidde nøgen i sneen i dyb frost uden at blive kold, og andre
præstationer, men alt dette betragtes som fænomener, der er af
ringe værdi, og som let kan lede folk på vildspor. 7
Chögyam Trungpa har sagt 8 , at for at få et mirakel til
at ske, er en bestemt karmisk situation nødvendig, men hvis ens
handlinger ikke er i samklang med den karmiske situation, vil
det ende galt.
Den koreanske zen-mester Chinul, der, som tidligere nævnt
har påpeget betydningen af yderligere udvikling efter satori,
har sagt 9 , at såkaldte spirituelle kræfter og mirakler
manifesteres af den gradvise meditationspraksis, der er baseret
på "oplysning", dvs. efter den første satori. De kommer ikke
umiddelbart efter "oplysningen", men efter "gradvis" øvelse.
For dem, der har nået slutstadiet, er de en form for syner, de
er småting, og det er ikke rigtigt at bruge dem.
Tsele Natsok Rangdröl 10 advarer stærkt imod at tro, at
parapsykologiske evner som sådan er tegn på en dyb
transcendental indsigt. Nogle personer med sådanne evner, som
tror dette, fyldes med arrogance og glæde. Selv det mindste
ønske om at opnå den slags evner og kræfter vil kun fordunkle
159