Tanker om Tyren Ferdinand

XI. Hvad sker der senere?
eller hvad folk tænker, siger har bare "Nå". Men det, som for
os er bemærkelsesværdigt i denne historie, er, at hans
altruistiske måde at tage sig af det stakkels hjælpeløse barn,
hvilket er i overensstemmelse med de højeste kristne
forestillinger om medfølelse, betragtes som en temmelig
betydningsløs detalje, set med zen-buddhistiske øjne. Det som
det drejer sig om, er ikke så meget at tage sig af hjælpeløse
mennesker med fysiske lidelser, som at undlade at tænke på godt
og ondt.
Det er således meget klart, at der er en stor forskel på
den buddhistiske og den kristne forestilling om medfølelse. Den
nævnte anekdote er særdeles langt fra de bibelske ord: "’Tag
det rige i arv, som er bestemt for jer, siden verden blev
grundlagt. For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, osv
...’ Da skal de retfærdige sige: ’Herre, hvornår så vi dig
sulten, osv ...?’ Og kongen vil svare dem: ’Sandelig siger jeg
jer: Alt hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre,
det har I gjort mod mig...’" (Matth. 25:34 ff.).
I Det Ny Testamente må Den Barmhjertige Samaritan (Luk.
10:30 ff.) betragtes som et symbol på medfølelse, således som
man forestiller sig den i kristendommen.
Det er højst bemærkesesværdigt, at en tilsvarende
lignelse ikke findes i buddhismen (i det mindste ikke, så vidt
jeg ved).
Man kan ikke lade være med at spekulere over, hvad Buddha
mon ville have gjort, hvis han var kommet ad vejen fra
Jerusalem til Jeriko og havde set manden, der var blevet
overfaldet af røvere, som havde trukket tøjet af ham og slået
ham (Luk. 10:30).
Den japanske zen-mester Muso har udtrykt mahayanabuddhisternes
synspunkt på denne måde: "De store mystikeres
medfølelse med almindelige mennesker er ikke nødvendigvis
p.gr.a. menneskenes elendige livsbetingelser i sig selv, men
mere p.gr.a. den store potentiale, som menneskeheden har, men
som de ikke bruger, det høje niveau, hvorfra menneskeheden er
faldet." 18
Dalai Lama 19 har forklaret, hvad mahayana-buddhisterne
virkelig mener med ordet "medfølelse" (eller "bodhichitta").
Efter deres mening er den mere "jordbundne" venlighed og
hjælpsomhed, som vi er vant til, et mindre højt udviklet
stadium end den buddhistiske medfølelse.
I denne forbindelse er det værd at bemærke, at selv om
Jesus sagde, at vi skulle elske vore fjender, lige som Gud
lader sin sol skinne på både gode og onde og sender regn på de
retfærdige og de uretfærdige (Matth. 5:45-46), skældte han ikke
desto mindre dem ud, som ikke forstod ham (Matth. 23:1-39).
Dette står i modsætning til Buddha, som (ifølge mahayanabuddhisternes
opfattelse) antageligt ville have haft medfølelse
med dem.
Vigtigheden af medfølelse opfattes forskelligt i
forskellige religioner. Det nævnes ikke i taoismen, mens
kærlighed i visse andre religioner er en overordentlig
betydningsfuld faktor, og den kan have en yderst følelsesfuld
karakter, såsom bhakti i hinduismen (selv om det måske ikke er
helt det samme som den buddhistiske medfølelse).